340
Skam at lade sig undervise deri, da han var kommen
noget til Alders. Plato ansaae ikke Musiken som en
Tidsfordriv allene, men betragtede den endogsaa som
en Kunst, der kunde holde Gemytterne i Tømme og
og giøre Sæderne behagelige. Og man kand ogsaa
virkeligen sige, at den bereder Veyen til Fromhed,
Medynksomhed og en behagelig Omgang; den stiller
Vredens Bevægelser; den opmuntrer Siælen og for¬
andrer Bedrøvelse til Lystighed. Men den vigtigste
Fordeel, som man erkiender hos den er at den giør end¬
ogsaa noget til et Menneskes Sundhed. Man har
kun at give agt paa de omværende Ting, saa kand
man kiende hvilken Magt den har over os. Den be¬
hagelige Snusen af en Aa, og det Monotonium i en
stum Røst dysser os uformærkt i Søvn. Skarpe og
stærke Lyd tvertimod vaagner os op og indjager os en
frygtsom Gysen; Deslige ere Hundenes uventende Giø¬
en, Ulvenes Tuden, og Kattenes Miauen om Natten.
Haarene blive stive paa Hovedet, og Huden trækker
sig sammen ved en Fiil, som fiiler eller ved en Spaan,
som kommer for i det man saver. Det er da en klar
Sag, at Hørelsen haver Herredømme over vort Lege¬
me; og dette Herredømme kand bestemme os enten til
godt eller ondt. Paa denne Maade forstod Centaurus
Chiro at tæmme Achillis hans Lærlings ubøyelige
Sindelav; og ved samme Middel stillede David Sauls
Galenskab. Blant de Midler, som vedligeholde Sund¬
heden er der intet Virksommere end de, som fordrive
Kiædsommelighed, som formindsker Sorgen og giver
vores Sind en vis Klarhed, der fører det til Fornøy¬
else; Thi Siælen flyder saaledes ind paa vore Lege¬
mer, at den svækker vore Lemmer ved Bedrøvelse, men
giør vore Forretninger meere frie ved Lystighed. Mu¬
siken er en Slags Spore, som opvækker vort Sind, som
ligger i Dvale, uddriver Uroeligheder og indgiver
Munterhed midt i Sorg og Bekymringer: Derfor til¬
bringer man Høytidsdagene ved Musik i Kirkerne, i Cero
