341
monier, Forsamlinger og Giæstebud; Derfor søge
Kunstnere, Arbeydsfolk og Slaver en Hvile ved
Sange og Viiser; og udstaae derefter Besværlig¬
hederne des lættere: Musiken synes endogsaa at
formindske Dødens Skræk midt i Feldslagene;
Soldaten trodser Faren ved Trommens og Trom¬
petens Lyd: Hundene selv vorde ligesom hidsige ef
ter Rov ved Valdhornets Stød.
Høre-Nerven har Communication med alle
Deelene af Legemet formedelst Jntercostal=Nerven;
deraf kommer den Magt, som Musiken faaer over
alle vore Lemmer: Fibrene i Legemet ere ligesom
Strænge, der sættes i en bævende Bevægelse ved
Lyden og befordrer den, enten den er behagelig el¬
ler ubehagelig, op til Hiernen. Derfor er ikke
ald Slags Musik behagelig for et hvert Menneske:
den maae passe sig med Gemyttet med Temperamentet
og Lysten: En Musik opvækker Lidenskaber, en anden
stiller dem; denne føder Glæde af sig, hiin føder Be¬
drøvelse; den ene forhøyer Modet, den anden ned¬
slaaer det; Qvint=Majoren udtrykker stor Sorrig,
Tertz=Majoren er skabt til Lyslighed: De Grædske
Musici brugte den Doriske Maade i alle ærbare og
Religieuse Ceremonier, for at indtrykke Ærbødighed og
opmuntre Mandhaftighed; de søgte at opvække Vrede
og Galenskab ved den Phrygiske Maade; og henegnede
den Lydiske til Elegier og bedrøvelige Ting; Den
Æoliske forbeholdte de til de kiælne Lidenskaber, og
til at opvække Kierlighed og Glæde. Den nu bru¬
gelige Musiqve er hverken mindre lærd eller mindre
foranderlig. Skulde man ikke kunne for samme Aar¬
sagers Skyld anvende den til samme Øyemed? Det
er at sige, til at giøre os Menneskeligere, flittigere
dydigere og lydigere? Hvorom alting er, saa giver
Musiken alle besiælede Legemer behagelige Følelser;
derved forøges Hiærtets Elasticitet; Blodet stødes
hastigere ud i Vasa; Afsondringerne skee med mere
