343
det gode være Fornuftens Værk og ikke Hiertets, hvor
Følelighed er kuns Skrøbelighed; Jngen Medli¬
denhed; Det er kun Smaa=Ting; Hans Stolthed,
forviiser den, det er sandt, men den flygter ey længer
end ned i hans Hierte. Hans Fornuft, som foragter
at følge en banet Stie, gaaer ud fra den og begiver sig,
dog uden at fare vild, paa ubekiendte Veye; Hans
Hierte, som ikke er i Stand til at forlade den gode Na¬
tur, gaaer stedse side omside med den: Altsaa ere hans
Følelser og hans Tanker bestandigen forskiellige. Hans
Lærdoms=Grunde behærske ham paa en grusom Maade.
Cleon har tilbragt sit Liv med at bestride sine Lidenska¬
ber, og Striden er ikke endnu til Ende. Hvor man¬
ge Chimerer fordyber han sig ikke udi! det er nok, at de
synes ham hans Beundring værd. En nøye Stoicis¬
mus, Vunderting i Alderdommen, Vankundighed, de
Vildes Eenfoldighed ere allesammen Gespænster, som
fortrylle hans Forestillings=Kraft.
Skulde det være bedre at have ham til Ven end
til Kiereste? J Kierlighed vilde han indføre for megen
Enthusiasmus; og maaskee han skulde opleede billeder
selv for hans Forestillings=Kraft; Ellers skulde det væ¬
re vanskeligt at fornøye ham, da det var vanskeligt at
elske, som han. Dersom Cleon havde elsket mig, tviv¬
lede jeg om at han havde kiendt mig; Hans Venskab
smigrer mig for meget dertil. Da han er bestandig i
Kierlighed saavelsom i Venskab, er en lækker, hidsig,
og næsten misundelig Beyler; saa vilde han indføre
Selv=Hærskerie i Kierlighed og Friehed i Ægteskab.
Han bær ligesaa stor Høyagtelse for Fruentim¬
rene, som de for ham, thi ingen har meere Smag end
han for Skikkelighed; han elsker den af Drift, men
aldrig har Forstand eller Skiønhed kundet foreene den
med Uanstændighed. Han har kun een Gang elsket,
for det mindste efter som han selv siger; Hans Hiertes
Saar er vendt til Gevinst for hans Siæl; Naar hiint er
nedslaget er denne opmuntret; naar hiint har ikke væ¬
