353
Flugt. Uagtet deres overtroiske Skikke henregne de
sig dog til den protestantiske Kirke. Nogle troe en nød¬
vendig Skiæbne; men vise sig dog i deres Troe ikke
anderledes end de, som antage en fuldkommen Friehed.
De formærke et modbydeligt Aandedræt naar en Frem¬
met nærmer sig til dem. Thi deres Øe er stedse skiult
med Taage og deres Legemer omgivne med Tran=Stank,
hvorfor den fine og rene Luft er dem uangenem. De
ere venlige og tienstfærdige. Deres Fruentimre vel
skabte og kydske. De ere ikke ødsle, dog ikke karrige,
ikke riige men heller ikke fattige. De have hverken Lo¬
ve, Dommere eller Procuratores. En Skotsk Herre
seuder undertiden sin Fuldmægtig til dem for at hæve
Oppebørsler af dem. De kunde hverken læse eller
skrive; Ja det kommer dem forunderligt for at man ved
Skrift kand meddele en anden sine Tanker. Deres
Sprog har en Lighed med det Norske, og er beqvemt til
Digte- og Tale=Kunsten. De kunde intet Begreb giø¬
re sig om de Ting uden for deres Øe, som man fortæller
dem om. Man førte engang en Kildaner til Skotland,
som forundrede sig over at Verden var endnu større
end hans Øe. Han faldt og i Forundring over Træ¬
erne, saasom paa St. Kilda ikkun ere smaa Buske.
Husene holdt han for Klipper, og vilde ikke gaae paa
Gaden. Da nogle masqverede Personer mødte ham
holdt han dem for Misdædere, som af Frygt for Straf
havde gjort sig ukiendelige; og Klokke=Lyden satte ham
i Frygt og Skræk. Man gav ham Brændeviin at
drikke, hvorpaa han faldt om og sov: Men efter at
have sovet Rusen ud, sagde han: Det havde jeg ikke
tænkt, at man saa læt kunde komme ud af Verden uden
at lide nogen Pine.
L¬
graiber kalder man det slags Jndianer, som besatte
den Deel af det Sydlige Amcrica, som de Franske
