356
kaldte les Iles de Vent. Disse Folk have siden forladt
disse Øer og trukket sig ind paa det faste Land. Nogle
af dem leve endnu og ere adsplittede paa Guadeloupe
og Domiiqve, men nu paa lang Tid er der ingen uden
paa Øen St. Vincent. Det fortælles, at disse Folk ha¬
ve været meget forundrede over at see de første Euro¬
pæer som kom til dem, saa at de sagde: Eders Land
maae enten være meget fælt eller og J maae have me¬
get lidt, at J vil søge nye Lande saa langt borte og med
saa stor Fare. Man siger at disse Barbarers Forsland,
er ikke meere oplyst end de umælende Dyrs Drift. De¬
res Religion er vanskelig at beskrive. Det lader til at
de erkiende en god og en ond Gud: men de ofre kun til
den onde Gud. Missionairerne kunde intet formaae
hos dem angaaende Religionen; og lader nogle sig dø¬
be, da skeer det kun for de Gavers Skyld som de faae
derfor, men de frafalde strax igien; Og der ere de iblant
dem, som lade sig mange Gange døbe for Fordeles
Skyld. De Negrer, som man bruger paa Øerne til at
dyrke Jorden, har ikke meere Forstand end Caraiberne,
men de ere meget meer arbeydsomme. De, som komme
fra Kysten Guinea kiender man hvor gamle de ere paa
deres Ansigter. Nogle af disse Negre ere vittigere og
næmmere end andre, men saa har de igien en for¬
færdelig Lyde: nemlig i Henseende til deres
Utroeskab Had og Hævngierrighed, som driver
dem til at bruge en Gift paa en meget listig
Maade til at tage Livet af deres Contrapart med; ja
de begynde paa deres egen Familie, Kone og Børn, for¬
ey at vorde mistænkte. Folkemængden er meget stor
paa Martiniqve: Men Øen St. Christopher er som en
Moder til alle de andre. Det er gandske almindeligt
at see 10, 12 til 15 Børn i et Huus. Det er tillige
forunderligt, at Fruentimrene gifte sig og avle Børn
meget tilig, og blive ved meget længere end de Euro¬
pæiske Koner. Man fortæller herom utroelige Histo¬
rier: En Kone paa 100 Aar, siger man blant andet,
