359
de spise saa at de ikke sulte ihiel: De kalde disse Fugle
Vonorimisfi, (et sloert Navn til saa smaa Ting!)
De Fiske, de maae spiise, er hverken større eller
nærsommere for dem; Man kalder dem Starconssari.
Det er færske Fiske som det er vanskelig at fange, da de
ere saa smaa: Denne lætte Spiise, og som de faae saa
lidet af, giør disse Candidater saa skrøbelige, smalle,
affaldne og magre ved Enden af de 4 Aar, at de see
ud som besiælede Been=Rader og ikke som Mennesker.
Desforuden ere de forbundne at tage et Slags Medi¬
cament, hvorved de renses baade for oven og neden paa
en meget haard og grov Maade. Dertil bruge de
grønne Tobaks=Blade; De piller deraf en vis Mæng¬
de, trykker Saften ud af dem, hvilken de komme i
Vand og lade koge 2 a 3 Dage: Den beste Europæiske
Viin syder ikke saa got som dette. De gamle Piayer og
deres Candidater forsamle dem, naar det nu er færdigt
til at drikkes og drikke saa heele Kar fulde deraf, hvor¬
iblant det mindste holder i det ringeste en god Flaske:
Der skal kun lidt deraf til at giøre dem drukne, og til
at kaste det fra dem igien; Da de siden begynde paa
frisk at drikke til de blive saa tykke som Køer: Dette
er meere utaaleligt for de unge Candid. end for de
gamle Piayer: Portionen er fastsat af de gamle: Men
man maae drikke det, om og Candidaten skulde blive
paa Stedet: Denne Saft er gandske beesk, og skal
drikkes paa eengang uden at spiise til. J de første 3
Aar følge de med deres Lærere i Botaniken, og lære at
kiende Urter; Han viser dem og hvorledes de skulle
bruges; Men i det 4de Aar examinere de Gamle Can¬
didaten, og naar de finde ham vel lært, anvende de det
fierde Aar paa at vise ham Enden af hans Studium,
det er at sige, Qvaksalveriet, Skiælmeriet og Bedrage¬
riet, som er Siælen af denne Kunst: Det er i disse
Lectioner at han maae fordoble sin Agtpaagivenhed;
Thi det han har lært før, er lidt eller intet i Sammen¬
hold med de Hemmeligheder man udvikler for ham,
som skulle giøre ham elskværdig, berige ham og forskaf¬
