368
ellers gladefulde Lerke og med hende Naturens heele
Sanger=Chor i de fordum skyggefulde Skove, hvor¬
hvert et Træ af muntre Sange lydede. Rædsom sør¬
ger de stiltiendes. Endnu længere siden er det, at min
Sang tier, som saa tidt fuld af Lyst og Glæde lod sig
høre, da en munter Skiemt oplivede den. Men nu
vender den sig fra mig, ligesom en falsk Ven, derkun
besøger den tumlende blinde Lykkes Yndling. En taus
Kummer binder Tungen, Sorgens sorte Skyer trække
sig for Siælen. Modløs og forstemt hviler nu den
vellystfulde Lut. Men --- Ney, den skal ikke hvile
længere. Denne Dag, som helligholdes af Kierlighed
og Troeskab, fortiener de sødeste Sange. Den er ey
skabt til Misfornøyelse, og mig bør den Glæde frem
for alle. Ja, min Arist! denne Dag, som bringer
Dig den største Lyksalighed, den er for mig den gladeste
Dag. -
Delan min Muse! lad os ey forglemme,
Vor dyre Pligt; lad os berømme
J Elskovs Sange vor Arist.
Lad kuns en stoisk Siæl os dadle,
Koldsindighed ved sminked Viisdom adle;
Den sande Viise veed, at han er skabt til Lyst.
Men dog skal min Sang ophøye sig til alvor¬
ligere Toner. Mit Hierte byder mig det, og tænken¬
de Siæle vide, at ikke den kiælne Elskov, ikke en skalk¬
agtig Vittighed allene giver os den sande Fornøyelse.
Enhver fornuftig, som kiender sin Bestemmelse,
og Menneskelighedens Værdie, søger sin Lykke. Alle
tragte derefter, men kuns faa finde den. Mange finde
i Stæden for Lykken Skyggen deraf. Vellystens kiæl¬
ne Træl søger sin Lykke i sandselige Forlystelser, hvilke
