370
Redelige; Kierlighed hos dem, hvis luttrede Smag veed
at sætte Priis paa det sande og skiønne; ja iagttagen¬
de Englers Biefald er den sande Lyksalighed, som den
Viise søger og finder.
Men og den Viise er det ey forundt, at være
altid fri fra Lidelser. Ak! og han maae tidt være Sliæb¬
nens Bold, forfølges tidt af Sorg og Kummer, hvis
Rov han bliver, naar hans tvivlraadige Siæl ey ved
Trøst opmuntres. O hvor letteligen forvildes det af
Sorg beklemte Sind paa denne mørke Vey, naar man
er sig selv overladt. Vee den, som er allene, naar han
falder, er der ingen, som kand opreise ham. Det sorg¬
bespendte Bryst kan ey altid vindes ved Viisdommens
kolde Grunde; men et oprigtigt Venskab og en reen
Kierlighed opliver, ligesom den opgaaende Soel, Siæ¬
len, naar den af Bedrøvelses Skyer overvældes. Den
retter venligen, naar Foden viger af.
Dette indseer den Viise. Af det menneskelige
Kiøns yndigste Deel søger han at vinde sig een til evig
Ven, som stedse kand være om ham. En velopdragen
munter Jomfrue, hos hvilken den blomstrende Ungdom
med smilende Yndigheder er forbunden, finder hans Bi¬
fald som Rachel fandt Jacobs. De elske hinanden, sige
sig det, og love hinanden Troeskab. Nu fører den glade
Brudgom sin udvalgte Veninde til Alteret. Der staaer
den elskværdige prydet som Soelen, naar den kommer
frem i Østen. Alt for længe siden gav hun ham Hier¬
tet; nu rekker hun ham høytidelig Haanden til Pant
paa en evig Troeskab. Kierligen tager han imod den.
HErrens Tiener legger Velsignelse paa dem, og nu faaer
en oprigtig Elsker alt det, som kan giøre ham Livet sødt
og angenemt.
For hendes milde Øyekast viger alle Bekym¬
ringer; thi hun, som deeler Medgang og Modgang
med ham, og hvis Liv med hans, som i Eet, er ind¬
flettet, søger dagligen at glæde ham. Hun forjager af
