384
ninger af Orme. Ligeledes have og nogle holdt
Pimp=Steenen for en Hav=Gevæxt, da den dog vir¬
keligen hører under Steen=Riget. Nu er det virke¬
ligen sandt, at ethvert Menneske allereede af sig selv
har Begreb om, hvad en Steen, en Plante eller et
Dyr er: Men naar en Kundskab, som bygges paa
tydelige Begreb, skal meget foretrækkes saadan en,
som kuns beroer paa utydelige Begreb, saa er deraf
klart, at vi ikke maae lade os nøye med det Begreb,
som enhver har om et Dyr eller Plante i Alminde¬
lighed; men at det ogsaa er nødvendigt at sige, hvori
for Exempel et Dyr er forskiælligt fra en Plante?
Grændserne imellem Steen= og Plante=Riget vil man
foretage først; og da de tillige gandske skille Steen¬
Riget fra Dyr=Riget, saa agter man siden at un¬
dersøge Forskiællen imellem en Plante og et Dyer.
Skribenternes Meeninger om en Steens Forskiæl
paa en Plante, gaae ud paa to Ting. Nogle søge
den i en altid bestandig og uforanderlig Skikkelse,
som er egen for Planterne, og fattes tvertimod Mi¬
neralierne gandske. Hr. Prof. Ludiig (inist. regn.
Veget.) er af denne Meening, i det han nemlig si¬
ger, at de naturlige Legemer ere Planter, som altid
have een Slags Skikkelse, uden at kunne bevæge sig
fra et Sted til et andet; ved den bestandige Skik¬
kelse vil han skille Planterne fra Mineralierne, og ved
Mangel paa Bevægelse skille dem fra Dyrene. Men,
gives der Mineralier, hvilke altid have sin egen Skik¬
kelse, om de ikke ved et blot Tilfælde enten vorde
hindrede at antage den, eller om den allereede dannede
Skikkelse ikke ved et andet Tilfælde er gaaet bort og
mistet, saa kand enhver lætteligen indsee, at dette
Kiænde=Tegn paa Planterne tilkommer ogsaa Mine¬
ralierne, i det mindste nogle iblant dem. Men
hvor mange Mineralier er der ikke til, som altid ere
