385
eens og regelmæssigen dannede, Qvartsen faaer al¬
drig Kalk=Spatens Skikkelse, og Dencanten vorder
aldrig dannet som Salpeten: Men enhver af disse
Steene beholder altid dens fastsatte Skikkelse. Mi¬
neraliernes Dannelse er meget meere saa bestandig,
at man ofte ikke kand giøre bædre og vissere Forskiæl,
end just ved denne regelmæssige Model. Jeg vil
blant en stoer Mængde Exempler kun vælge eet, som
synes at være meest forbigaget. Ædelsteenene kiæn¬
des ikke vissere eller bædre fra hinanden, end ved
deres bestæmte Skikkelse og deres Haardhed. Seer
man her efter de fleste Mineralogers Exempel paa
dens forskiællige Farve; saa kommer man til at fare
vild ved hvert Trin, ligesom de fleeste have gjort.
Formodentligen er dette nok til at vise, at et Le¬
gems bestandige Skikkelse ikke er i Stand til at ude¬
lukke det af Mineral=Riget, og oversætte det blant
Planterne: Thi ellers maatte et altiid paa eens
Maade crystalliseert Salt snarere være en Plante
end en Byssus. Andre have søgt at skille Plan¬
terne fra Steen ved een med Læmmer forseet Byg¬
ning og Liv. Den udødelige Linnæus be¬
tiener sig af dette Kiændemærke, i det han siger:
Steenene voxe, Planterne voxe og leve. Livet be¬
staaer deri, at de have saadanne Deele, hvorved de
trække Nærings-Saften til sig, og andre, hvorigien¬
nem de afsondre andre Safter; og naar denne be¬
standige Næring ophører, saa døe de virkeligen ud;
Det ene Kiøn af Planterne forener sig med det an¬
det Kiøn, og fortplantes derved; man mærker, at de
baade sove og vaage; ja mange Planter bevæge sig,
i det mindste med nogle Deele deraf. Vil man des¬
uagtet disputere Planterne Liv, saa maae man billig
nægte Fosteret i Moders Liv det. Saa at altsaa
Forskiællen paa Planterne og Steenene bestaaer i Li¬
