388
Slægt af Lithophiter, og Zoophyter høre ogsaa her¬
hid. Et andet Kiende=Tegn, som skiller Planterne
fra Dyrene, er Følelsen, som de første fattes, men
de sidste besidde. Hos de fleeste Dyr er det tydeligt
nok, at de virkeligen føle, men hos andre er det no¬
get vanskeligere at opdage. Men den Maade, paa
hvilken Dyrene i Almindelighed tage Næring til sig,
giver det tydeligste Beviis paa deres Følelse. Hos
Planterne befinde Rødderne sig i Jorden, og trække
deres fiine Næring bestandigen der ud af. Men
et Dyr maae ved en vilkaarlig Bevægelse bringe det,
hvoraf det faaer sin Næring, hen til det Sted, hvor¬
de fiine Vaser ere, som forestille Rødder hos ham,
og som trække Nærings-Saften ud af den tiltagne
Spise. En Plante bliver bestandigen ved at nære
sig, men Dyret maae selv fylde sin Mave, naar
det vorder drevet af Hunger, og føler Mangel paa
Næring i Maven. Altsaa maae et hvert Dyr have
Følelse, da det ellers af Mangel paa Føde maatte
miste Livet. Nu har vi da at afgiøre og bestemme,
om ikke nogle Planter ogsaa have Følelse? Skulde
vel den viiseste Skabere have tillagt Planterne noget,
som var overflødigt og unyttigt? Skulde Planterne
vel have Saudser, naar de slet ikke kunde bruge dem?
Dette er vel ikke at formode. Al den Nytte, som
et følende Legeme har af sine Sandser, kand henfø¬
res til trende Endemaal; De tiene nemlig enten til
Underhold, Forsvar eller Forplatning; Men en
Plante behøver ikke Sandser hertil. En Plantes
Næring og Underhold skeer bestandigen af sig selv
ved den Saft, som stiger op i Nærings=Vaserne.
Det som de dertil bestemte Verktøys=Deele ved en
mechanisk Indretning trække til sig, opholder Planten
uden at deres Vilkaarlighed har det mindste dermed
at bestille. Ligesaa lidt har en Plante Sandser nø¬
