423
Salige Tanke! gid jeg aldrig handle uværdig for dig
træng dig ind til Roden i mit Hierte! og hold det
aabent for at imodtage din Naade=Virkning, som er
mægtig til at holde min Siæl og Legeme ustraffelige
til den store Jubel=Dag, da alle Verdners Hvirvler
skulle blive mig som en Myre=Tue.
Er en Prædiken en Tale? Digteren kildrer; Taleren
bevæger, og Læreren underviser. Prædikanterne ere kaldte
tilLærere; og Hoved=Øyemedet af en Prædiken maae gaae
ud paa Opbyggelse. Denne sætter Underviisning forud En¬
Prædiken er altsaa en opbyggelig Lære, og at opbygge
er at opvække i Tilhørernes Hierter saadanne Beslut¬
ninger, som ere overeensstæmmende med Religions¬
Sandhederne, og at opmuntre dem til hellige Hand¬
linger. Hoved=Fuldkommenheden i en Prædiken be¬
staaer ikke i prægtige Ord, eftersom de smukt=lallende
Prædikantere holde for, hvilke ikke finde den Hellige
Skrift brugelig til deres Prædikener, uden for de pa¬
thetiske Forestillinger og høye Udtryks Skyld, som fin¬
des deri. Denne Andragelses Maade taber derved sin
Eenfoldighed og Forstaaelighed. Den poetiske Prose¬
forstyrrer den klare Oplysning ved sine kunstige Sving.
Prædiken indrettes blot til Fornøyelse og Bevægelse.
Forstanden og Hiertet samler ligesaa lidt Forraad ind
ved denne som ved en anden smuk Musik.
Tilhøreren bestormes, uden at han forstaaer
til hvilket Endemaal det skeer; og drives til at gaae,
uden at vide, hvorhen. Han føler at han skulde be¬
slutte noget, men forstaaer ikke, hvad. Taleren stræber at
erobre Hierterne, uden at foraarsage Forstanden en Ef¬
