426
tertanke over Beviisene. Hans Forklaringer ere smuk¬
ke Undersøgninger, og hans Beviis rettede derhen, at
han kan bringe de Ting, han vil beviise, til Fornæm¬
melser.
Oratoriske Forklaringer bringe megen tydelig
Overbeviisning med sig, og Rethoriske Beviis ingen
fornuftig Vished. En Prædiken maae visseligen tilli¬
ge være rørende og bevægende. Og maae dog ind¬
skrænkes saaledes, at Pynten ikke hindrer Udførlighe¬
den, Nøyagtigheden, Tydeligheden og Overbeviisnin¬
gen i Lærdommene. Et efter idelig Tillokkelse og Rø¬
relse higende Andrag er ikke noget beqvæmt Middel til
at opvække en Erkiendelse af de guddommelige Sand¬
heder. Et Oratoriskt Andrag er en Storm=Vind,
hvis Virkning er af ingen Varighed. Det er tvivl¬
somt om Saurin har vundet flere Siæle end Franke.
En Prædikant, som blot vil røre, betiener sig ikke
af andet Middel end Digteren, Comedie= eller Ro¬
man=Skriveren.
JEsus, den største Lærere, og Apostlerne rette¬
de deres Andrag hen paa Underviisning. Begge
Gregorii, Basilius og Chrysostomns have prædiket
og fra dem kand man udleede Begyndelsen til den
Skade, som man siden paa alle Tider og næsten i alle
Kirker have sporet, i det man meere kildrer end lærer,
meere rører end underviser.
Vaver den lærde Verden Jesuiterne at takke for ad¬
skillige store V denskabers Opkomst, saa maae man og
sige at de har gjort sig betalt derfor af Politica. De¬
res hemmelige Anstalter have uden al Tvivl gaaet der¬
ud paa, at oprette, om ey et almindeligt saa dog et
