428
som Jesuiterne. Dog bleve Jesuiterne ikke reent ud¬
jagede ved denne Leylighed, saasom Parlamenterne i
Bordeaux og Tolouse ikke fulgte de andres Meeninger.
desuden bleve alleene Personerne uddrevne; men de
beholdte deres Eiendomme; Samme var anseelig nok
til at sette dem i Stand efter faa Aar til at opnaae
deres forrige Fordeele, og udsprudede deres Gift paa
nye igien. Selv Henrich 4. som ved deres Anstalter
blev myrdet, var gandske favorable imod dem og ind¬
rømmede dem Colege la fleche, samt antog en Jesuite
til Skrifte=Fader. Ludwig den 13de og Cardinal
Richelien yndede dem ey mindre, saasom de virkeligen
giorde meget til Lærdommens Opkomst. Under Lud¬
vig 14. stode de sig i Besynderlighed vel i Frankrig,
hvortil P. la Chaise og Telliek giorde det meste. Un¬
der Ludvig den 15. bleve Parlamenterne nødsagede, at
inregistrere Accepten af Bullen Unigenitus.
man nægtede Jansenisterne Sacramentet gav første
Anledning til Jesuiternes Fald: Encyelopædisterne,
og de øvrige Lærde vare deres Fiender og skyndede
paa deres Undergang, og hos Hoffet og Folket tabte
de al Anseelse. Siden da Krigen brød ud imellem
Engeland og Frankerig kom det til en Total=Under¬
gang med dem. Jesuiterne dreve en stærk Handel
paa Martinigue, og saasom de lede stor Skade i
Krigen, saa bleve de dervedsatte uden den Stand at
betale deres Gield i Frankerig. Creditorerne paastode
da, at Jesuiterne i Frankerig skulde betale deres
udenlandske Medbrødres Skyld. Hvorfor her be¬
gyndtes en haard Proees: Vilkaarene, som de fran¬
ske Jesuiter tilbød Creditorerne vare, at de vilde
synge Siæle=Messer for dem, og bede Gud gire
dem Taalmodighed til at bære dette Tab. Men
de vilde ikke lade sig dermed nøye; saa at Proces¬
