435
re, Skræddere, Skomagere, Bogbindere, Sprog
Danse= og Spille=Mestere til deres Tieneste, uden deres
egen Bekostning.
At sige, at Overdaadighed, hos et Folk, som har
begravet sig i Lækkerhed og Pragt, ikke er en Gien¬
stand af mange Følger, i Besynderlighed i et slort Ri¬
ge, er at virkeligen giøre en mængde Land-Beboere,
som plages af denne fordømmelige Orm afspænstige.
Naar Hiertet er forført; saa føres Fornuften lætteli¬
gen fangen i de Kiæder, som den paalegger den: at an¬
pr se Overdaadighed er at retfærdiggiøre dens Uret¬
færdigheder, og Egen=Kierligheden er meget vittig ved
slig Leylighed.
Til alle Tider og i alle Lande have de viise
hvilke ere meget forskiellige fra den Mængde nu levende
Verdsligvise, der ere ligesaa kortseende som fordærve¬
de, i det de hæmme de Kaaglerier, som fortrylle den ge¬
meene Mand, stedse anseet Overdaadigheden og dens
ndraabte Følger, som en Pidsk Guddommen bruger til
de Folk, den vil styrte.
Naar Overdaadighed skal være nyttig, enten
det er i store eller smaa Stater; saa kand det ikke være
uden i de Ting som ere bestemte til Udførsel; Men naar
dens Producter vorde fortærede, om det endog skeer ved
den forarbeydende Haand; saa er den uforbigiængeligen
skadelig overalt. Det allerringeste Folk er det, som bru¬
ger meest sine egne Jorders Gevæxter. Det Folk, som
meest har at bestille med Overdaadigheds Vare, er det,
som fortærer meest deraf, og som forbruger meest af
