432
ligen ikke saa meget. Man hører dem at ligeledes giø¬
re de allertydeligste Betænkninger over den mængde
Skoepudsere, som er Staten til Byrde, deres Herrer
til Tyngde og ofte sig selv til Besvær, og hvoraf den
halve Deel findes i en Ørkesløshed, som foruroliger den
arbeydsomme Mand og Borgeren, hvilke meget vel kien¬
de den forladte Tilstand Marker finde sig i, da disse
Folk ere reyste fra dem, just paa den Tid, da de kunde
have været nyttige der.
Det er ikke den Stolthed, som omgiver de øver¬
ste Stænder, der giør dem ærværdigere endogsaa i den
gemeene Mands Øyne; Man kand forsikkre, at de
skulde vorde det endnu meere under en eenfoldigere og
meere patriotisk Opførsel. Fortienester og Værdighed
skulle stedse vinde oprigtige Troeskabs=Forsikkringer; i
hvor eenfoldig den Gestalt er under hvilken de fremstil¬
te sig, intet kand sætte Smitte paa deres Glands, og
Pragt kand aldrig forøge den.
Hvor smukt skulde det væee! at see alle Stæn¬
derne i en Stat samle sig til det almindelig Beste, hele
Verden at med Lyst opofre sin Smag og sine Fordom¬
me, naar patriotiske Udregninger udfordre det, og at
see en almindelig Lyksalighed komme ud af dette har¬
moniske Heele.
Hvor skulde det ikke være fornøyeligt! at see
denne Gladhed herske som en Frugt af en velgiørende
Huusholdning, der var ligesaa langt borte fra det skid¬
ne Gnierie som fra den dumme Ødselhed. Saa kunde
man altid have overflødig Raad til at hielpe Lands¬
Herren, saa ofte som Statens Trang det udfordrede.
Man skulde da ikke længere have den Fortredelighed,
at see endogsaa den besværlige Stand, at nægte sig det
