438
Nødtørftige under sit Arbeyd, at den jo skulde til an¬
dre Tider have noget at øde bort, og at kunde udsvæn¬
de en et Udseende af Glæde i sit Ansigt, hvilken kun saa
lidt er til, som dens Børn fattes ofte alting.
Det er uden Grund at man angiver Pragt som
et Tegn til et Folks Gladhed, som et Beviis paa me¬
get overflødigt, saasom det er en Sandhed, at det
man anvender derpaa, er næsten altid tilovers fra det
Nødvendige: Det er meget snarere et Beviis paa den
største Fordervelse, og en Følge af en Galenskab, hvis
Bestræbelser alle sigte til at maskere en honnet Fattig¬
dom, som behærsker den i dens naturlige Tilstand, men
som vorder skammelig, naar den sees under Pragtens
Glimmer, og tager til, jo meere man vil dølge den.
J hvor summarisk og kort den Forklaring er som
man har gjort over Pragt=Handelens Ufordeelagtighe¬
der og Nødtørft=Handlens Fordeele, i det ey tvinges
jeg af de Skranker, som jeg har foreskrevet mig, til at
fordølge mange vigtige Ting; Jmidlertid meener jeg,
dog at have sagt nok, til at enhver kand føle Sandhe¬
den og Nøyagtigheden i mine Betænkninger over denne
vigtige Gienstand.
