441
dens Regler, og at have en stærk Afskye for Frie¬
tænkerie og Ugudelighed. Vor Religion haver saa
tydelige Kiendetegn paa sin Guddommelighed; den
er saa elskværdig, og saa hellig, at de Vantroe,
som understaae sig at foragte den, ere ingenlunde
at undskylde. Naar man undersøger dem uden For¬
domme og med en oprigtig Begiærlighed efter at ville
oplyse dem; saa opdager man snart, hvor ærværdig
den er i Henseende til sin Alder, hvor reen i sin Sæde¬
Lære, hvor høy i sine Hemmeligheder og hvor Gud¬
dommelig i sin Oprindelse; Hvad kand altsaa være
bedre for os, end at underkaste sig en Guds Love?
Da han har oprettet sin Kirke midt iblant de afgudi¬
ske Folk, saa at, skiønt alle Magter paa Jorden have
sat sig derimod, ere de dog, uagtet deres Hovmod og
Fordomme, ikke desto mindre nødte til at er¬
kiende ham for deres Skaber og lade ham vederfare
den tilbørlige Dyrkelse. Og hvad kunde man vel
giøre fornuftigere, end antage en Lære, som er stadfæ¬
stet ved saa mange Vunderværker, som er understøttet
af saa mange Martyrer, som lærer eens Sætninger
og Grundlærdomme igiennem saa mange Aarhundrede,
og som er forsvaret ved saa mange store Mænd, der ere
berømte for deres reene Sæder, samt for deres grun¬
dige Forstand og dybsindige Lærdom? Foruden Troen
maae han ogsaa have Gudsfrygt og Kiærlighed: Hans
Kiærlighed; for at indrette alle sine Gierninger til hans
Ære: Og Frygt; for at holde os inden vore Pligter,
naar hans Kierlighed ikke er stor nok til at hæmme
vore Lidenskabers Uroeligheder. Denne Kierlighed er
det som er blandet med en hellig Frygt, oplyst ved
Troen, opmuntret ved Haabet, og er en egentlig Dyd
hos en Christen, og udgiør hans besynderlige Kiendetegn.
