451
Bevægelse har sat sig, at hans skiønne ikke har været
det, som han havde forestillet sig, og som han har ag¬
tet høyt hos hans elskværdige billede. Hvorfor hol¬
der Cajus Hævnen for saa sød og angenem? Hvorfor
holder han for at han fuldbringer den berømmeligste
Handling, naar han giennemborer sin Fiendes Hier¬
te? Og hvorfor finder han en Væmmelse for denne
Gierning, saa snart som han har begaaet den? Blot
derfor, saasom han har billiget ikke Gierningen selv,
men en falsk Forestilling derom. Ligesaa er det i Hen¬
seende til Døden. Vi zittre for den, ikke fordi vi vir¬
keligen har Aarsag at frygte, men saasom det billede,
som vor oprørte Jndbildnings Kraft har dannet for os
derom, er saa forskrækkeligt. Man lære at kiende Dø¬
den bedre, man udvikle dens tilsyneladende skrækkelige
Scener! man vove sig i sine Tanker ind i denne mørke
Dal! og undersøge i sin Forestilling de forskiællige Eg¬
ne i disse os ubek endte Lande, saa skal man finde, at
Døden ikke er saa skrækkelig, som vi bilde os ind. Men
hvorledes kunne vi udgrunde Dødens Natur? Hvor¬
ledes kunne vi trække det saa befrygtelige Forhang op:
og hvorledes kunne vi betage den sit forfærdelige Ud¬
seende, som den har i de fleste Menneskers Øyne, naar
vi ikke ofte forestille os den? er det derfor ikke nødigt,
at vi ofte tænke paa den, for at formindske Dø¬
dens Skræk? De fleste Mennesker handle herudi
liigt den Syge, som ikke vil lade sin Skade ret
undersøge ved en erfaren Læge, af Frygt han maat¬
te finde den slemmere end han selv havde forestilt
sig; da dog den rette Undersøgning om det Onde
skulde være Grunden til Faren. Han døer altsaa
af Frygt for at faae at vide at han skulde være
dødeligen syg.
