456
os, de henrykke os, og giøre os en levende Fornøi¬
else. Hvor stoer maae da ikke vor Glæde være?
naar vi opdage den allerfuldkomneste Aands, den
Corporl. Verdens, Skaberes og Aandernes Faders
Fuldkommenheder, Naar vi antræffer hos ham ikke
enkelte Fuldkommenheder, men et heelt Hav deraf,
ja et u=udtømmeligt Hav, som jo meer vi bemøie
os, for at grunde det, jo meer udbreder og udvi¬
der det sig. Men hvorledes kunde vi opdage større
Fuldkommenheder hos dette høistærværdige Væsen,
end naar vi betragte de Boliger, hvilke han har be¬
redt vore udødelige Aander, i hvilke vi skulle for¬
nøyelig tilbringe Evighederne ved at betragte hans
Fuldkommenheder og i at befinde os i Sælskab med
de salige Skabninger.
Her løsnes alle de Knnder, som Fornuften
finder i Henseende til vor Skiæbne paa Jorden.
Hvorfor sættes vi ofte i beklagelige og bedrøvede
Omstændigheder, i hvilke vi ikke kunne tage imod
de sandselige Fornøjelser, hvortil dog den corporlig
Verdens vise Indretning synes at indbyde os? hvor¬
for trykker den bittre Armod ofte den viseste, for¬
aarsager ham derved saa megen Kummer? Han
ligger foragtet i Støvet, og er ikke i Stand til at
komme op og vise sine Gaver og det ham anfor¬
troede Pund. Hvorfor glimrer hiin uretfærdige
Huusholdere, som lever af sine Medborgeres Sveed,
og samler sig Skatter ved de bedragne og fortrykte
Enkers og Faderløses Taarer, saa at han klæder
sig i Purpur og Silke, hvorfor nyder han den læk¬
kerste Kost? hvorfore fødes hans Øyne ved skiønne
Palladser og Hauger, smukke Malerier og prægtigt
Huusgeraad? hvorfor vorde hans Øre kildret ved
