453
Musikkens kunstige Toner og hans Beundreres søde
Smigren, da dog den fromme og retfærdige paa
samme Tiid sukker i Armod, Elendighed og Foragt,
og kand neppe skiule sin Skam, og neppe faae de
Smuler som falder ned af den Riges Bord at mæt¬
te sig paa.
Alt dette kand intet svares til, naar vi blot i
dette Liv skulde faae vor Deel, og ikke see ind i hin
Evighed, hvor enhver skal faae det som hans Gier¬
ninger have forskyldt. Dersom vi altsaa stille vore
Øyne hen over denne Tids Grændser, og ud i Aan¬
dernes Verdens Sveve=Kreds; saa skimte vi først
denne Knudes Opløsning, og saa see vi, hvorledes
Skiæbnens Labyrinth=Gange endes i en ordentlig
Udgang; hvor tydeligen viiser sig ikke Skaberens
Viisdom her, hvilken riig Kilde til Betragtninger!
hvilken overflødig Godhed hos det fuldkomneste Væ¬
sen! som ikke vorder træt af at bevise os got, som
oplader sin milde Haand for os, ikke i dette Liv allee¬
ne, men aabner os ogsaa sine rige Velgierningers
Skatter i Evigheden.
Kunne vi vel got ansille alle disse angenemme
Betragtninger, som opløfte Hiertet til Skaberens
Roes og oversætte Menneskene i de salige Aanders
Sælskab, om vi ikke henrettede vore Tanker paa
Graverne, og betragtede de fuldkommen-retfærdiges
Boeliger?
Dette er altsaa den første Grund til den For¬
nøjelser som udspringer af Dødens Betragtning. Den
anden Grund er vel den Mennesket saa naturlig
og det softe fornødne Nysgierrighed. Vi have af
