458
Naturen en Drift til at undersøge og udforske de os
ubekiendte Tings Natur. Jo dunklere de Skyer ere
under hvilke Forsynet haver forborget vor tilkommende
Skiæbne, jo fyrrigere og levende er Begiærligheden
hos os, efter at trække Forhænget op og see ind i det
Tilkommende. Kommer ikke heraf det Biefald som
saa mange smag=løse og elændige Prophetier i vor Tiid
vinde, da Forsynet har flettet de fleste Europæiske
Landes Skiæbnesaaledes i hinanden, at vi vente
imellem Frygt og Haab paa dets Udvikling.
Nu vil enhver vide, hvorledes Uroligheden
vil endes. Skal der følge heele Kongerigers og
Nationers Omstyrtelse, eller, hvad Udfald skal den
Forvirring tage hvori næsten vor gandske Jord befin¬
der sig? Just denne Nysigenhed driver os ogsaa til
at undersøge og udforske vore tilkommende Begiven¬
heder, i hvilken Tilstand Døden vil sætte os i. Aa¬
benbaringen forkynder os med Vished et tilkommende
Liv. Fornuften giør os dette samme høyst sandsynligt,
begge lade os i en Tvivl om det tilkommende Liv, hvad
de besynderlige Omstændigheder angaaer. Begge
forkynde os Dødens Følger uden at tydeligen under¬
rette os om dette Skrækbilledes Natur og Beskaffen¬
hed. Hvilken viid Mark for vore Betragtninger.
Det er os tilladt, at vove os ud i disse mørke
Afgrunde. Religionens Fakkel oplyser dem i det Dy¬
be. De ere ikke saa gruelige eller forfærdelige, som vi
bilde os det ind. Vi vove og i vore Tanker ud i
dette os ubekiendte Land. Vi see langt borte de
yderste Pynter af disse Egne, som for tilkommende
Tider skulle vorde vore Boeliger, og vi giøre os for¬
ud i vort Land kiendte med deres Jndbyggere, vore
