468
Jeg fandt virkeligen ogsaa at nogle blev for
en Tidlang reddede derved. De holdtes oppe, og
klavrede igien op paa Bierget. Men for andre gik
Silke=Traadene i stykker, saa at de styrtede Hielpeløs
ned i Svælget. Men endogsaa de, som een eller fleere
Gange havde derved undgaaet denne beklagelige Skieb¬
ne, maatte endelig tilsidst uforbigiengeligen bukke. De
faldt tilsidst alle, den ene efter den anden, ned i det
Dybe, ja det som mere er, de endogsaa sank derned,
som stræbte at redde de andre med deres Silke¬
Traader.
Jeg maae fortælle de forskiellige Bevægelser,
som jeg mærkede hos disse arme Pillegrime. Nogle
iblant dem bleve forstyrrede i deres Fornøyelse ved at
nærmere komme til at see denne Hule, samt ved det
jammerlige Skrig af de Ulyksalige, som styrtede der¬
ned. Disse deelede sig i 2de Hobe, Nogle søgte at
forhindre sig fra at see den forestaaende Fare ved grøn¬
ne Forhæng de lode trække for, samt ved andre Ting,
og ved den udsøgteste Mufik, som ved den Susen af
nogle lystige omsværmende Sælskabe, betog de¬
res Øren de nedstyrtedes Skrig. Men andre løde sig
ikke opholde ved slige Tidsfordriv, men gik deres
Skjebne koldsindig imod. De talede om den Af¬
grunds Natur, der skulde nedsluge dem; og nogle
af dem gik saavidt, at de forestillede sig, de skulle
neden i Dybheden finde deres gode Venner igien,
og leve der meget fornøjeligere end paa Bierget.
Men alle styrtede dog ned, da de vare komne ud
paa Pynten. De bemøjede sig dog næsten alle at
ville holde sig oppe; og kun meget faa styrtede
sig ned mød en rolig og munter Mine.
