4
nævnet af en Foged ved et Birke-Ting, paa hvilken Bestalling jeg mue¬
ligt ellers maatte have exspecteret for længe, men fordi jeg seer en Over¬
flødighed af tvivlsomme Drabs-Sager, da Mennesket ofte giør Vold
baade paa sig selv og andre med vederstyggelige Laster, uden at vi¬
de hvo der er Banemand, hvilket jeg giør min yderste Flid for at opda¬
ge, og, er det tilladt at giøre Slutning fra det mindre til det større, meener
jeg, at en omhyggelig Granskning, naar det kommer an paa at aabenbare en
skiult og skadelig Sygdom, er af større Vigtighed, end naar en Bonde træt¬
ter med en anden om en gammel Gryft eller Markskiel. At see mine Brødres
Feyl og sige dem Sandhed bliver da min Sag, kand de ey taale at høre den,
det bliver deres egen; dømmer de mig at gaae uden for Sandhed, saa kand
det være mig nok, at jeg beviser mit Sande=Mands=Tog at være grundet
saavel paa en ubedragelig Erfarenhed som tilstrækkelig Overbeviisning. Jmid¬
lertid slutter jeg, at det, der kommer fra min Haand, vil opvække hos de Nys¬
gierrige en Begierlighed til at underrettes om min Person; Jeg vil meddeele det
som jeg finder fornøden. Jeg er fød i en af Fæderne=Landets anseeligste Stæ¬
der, og opdragen i en af de ringeste, i Henseende til Fødselen er jeg Velbaaren,
skiønt man ikke finder mig i nogen Rang=Forordning, saa at Naturen har for¬
undt mig en Prærogativ, for hvilken andre maa takke deres Pung og deres Lykke.
Jeg sorterer under adskillige Facultæter, begierer dog ikke Navn af en Polyhi¬
stor, siden jeg hidindtil har været uden for det Medicinske. Min Complexion
holde de, som kiende mig, for en Hemmelighed, og jeg begriber den neppe selv,
dette veed jeg dog, at alle Hoved=Temperamenter hos mig ere samlede, men
det Forunderligste er, at de alle paa en Tid synes at dominere, naar jeg paa
den ene Side er som Fyr og Flamme, er jeg paa den anden saa stille som et Lam,
naar jeg gaaer med et nedslaget Ansigt, seer jeg tillige ud som en Helt. J min
egen Sag er jeg phlegmatisk, thi den haardeste Skjebne, og Omstændigheder,
som andre holde for de elendigste, har ey kundet røre mig; Jeg har anseet Fat¬
tigdom og Rigdom, Foragt og Ære med lige foragtelige Øyne, naar Lykken har
vendet mig Ryggen, har jeg været ligesaa ubevægelig, som naar den rakte mig
sin høyre Haand, sluttende, at de Omstændigheder, i hvilke jeg befandt mig, har
været mig de tienligste, efterdi jeg veed, at den Høyestes Providence bestyrer alle
Ting med den fuldkommenste Viisdom, hvis Direction jeg ogsaa til Dato har
sporet i alle de Veye, paa hvilke han har ført mig. Naar det gielder om Sand¬
heder af Betydenhed, giver jeg intet efter, saasom jeg anseer Sandheden værd
det yderste Forsvar. Jeg holder i ingen Henseende Mennesker for Guder, derfor
knæler jeg hverken for dem, der lader sig kalde Patroner, ikke heller dømmer jeg
om en Sags Rigtighed efter andres Vidnesbyrd, holdende for, at Præjudicia
Autoritatis ere de sterkeste Støtter for Vildfarelser; Jmidlertid falder jeg ey paa
den anden Side til at stole paa mig selv, og ansee mine egne Slutninger som ube¬
