5
dragelige, jeg erindrer mig stedse, at jeg er et Menneske, der kand feyle, jeg prøver¬
alle Ting og beholder det beste, til jeg med grundige Beviser bliver underrettet
om andet. Min Philosophie er eclectisk, og flatterer jeg mig hverken af at bæ¬
re Navn af en Aristotelianer, Cartesianer eller Wolfianer, men søger Sand¬
heden, hvor jeg kand finde den. J min Religion tager jeg intet Partie, men la¬
der den dependere af de aabenbarede Sandheder, intet bekymrende mig om
Navn af noget Menneske, men om Religionens egentlige og sande Essentiali¬
tæter, hvilket viser, at jeg er ingen Indifferentiist. Til en Tid har jeg haft
Sted iblant dem, der efter Ordsproget ikke meget kand rose sig af Jupiters Be¬
vaagenhed, (*) og vare mine daglige Lectioner at lære Taalmodighed. Nu
lever jeg i et Mørke, er fornøyet med min Lykke, og lader det være mit daglige
Arbeyde at betragte Verdens daarlige Væsen, for deraf at uddrage Klogskabs
Regler for mig selv og andre. Mit Observatorium er anseeligt, og mine Tubi
ere en sund Fornuft og klare Øyne, Vel holdes den Verden, hvis Jndbyggere
jeg censurerer, for et Legeme snart af samme Beskaffenhed som Maanen, men
jeg har merket en anseelig Forskiel; thi de Pletter, som siges at være i Maanen,
udfordre, naar de nøye skal observeres, et bevæbnet Øye, men de Pletter i
Verden ere alt for kiendelige. Ligeledes sees det Lys, som Solen meddeeler Maa¬
nen ligesom at betage dens øvrige Mørke, men det Gode som findes i Verden,
og det lidet Lys som Dyden giver fra sig, bliver aldeles fordunklet ved de almin¬
delige Lasters fælleste Mørke. Dette allene var at ønske, at, som Maanens hee¬
le Legeme til sidst bliver skinnende, naar den overalt bestraales af Solen, Verden
ligeledes maatte skilles ved sine groveste Pletter, og Dyden med Berømmelse
triumphere. Efter dette lyksalige, men tillige uventelige Seculum længes en¬
hver Fornuftig, og det er Øyemerket, til hvilket de retskafne Patrioter i et hvert
Land bør sigte; Dette er ogsaa min Sag i nærværende Arbeyde, af hvilket jeg
Ugentlig agter at lade et Ark komme for Lyset. Jeg søger derudi at kalde enhver
Ting med sit rette Navn; jeg skierper min Pen imod de i Svang gaaende Laster,
og glemmer ey at give den sande Dyd sin tilbørlige Roes. Mit Morale er al¬
mindeligt, siden Lasterne ere almindelige; Naar jeg sigter til visse Personer (hvil¬
ket dog er rart) skaaner jeg deres Navne, saa at ingen skal merke, hvor Pilen tref¬
fer uden den, der bliver saaret; vil han ey prostituere sig selv, og vise Sand¬
heden i mit Morale, tier han stille, og ændrer sine Feyl, der fortiene at lastes.
Mine Tanker ere ikke grundede paa blot Phantasie, jeg kalder intet Laster,
der allene fortiener saa forhadt et Navn efter visse Menneskers Misantropie og
daarlige Jndbildning, men det, der i sig selv er Last, især søger jeg at vise Veder¬
styggeligheden i de Feyl, der efter Menneskelige Love ey ere underkastede nogen
Straf, i hvorvel de samme ofte ere meere skadelige for det Menneskelige Socie¬
tæt, end de, der holdes for de allervederstyggeligste. Men, som jeg ey paa den
(*) Qvem Jupiter odit, Præceptoren creat.
