6
ene Side forglemmer at afmale det med helligste Farve, der fortiener Censore,
saa forglemmer jeg en paa den anden Side at moderere min Pen, og at iføre
mig Kierligheds Kaabe, for at tie med de faae Feyll, der kand findes hos dem,
hvis Liv er i øvrigt exemplarisk, Spørger man, hvorfor Verket ey paa eengang
kommer for Dagen? da skeer det, deels fordi man ey paa eengang kand see den
store Mængde af det, der meriterer at betragtes, deels fordi Læseren med større
Agtsomhed og Ford0eel kand læse lidet, end meget. Endelig bliver det et vigtigt
Spørsmaal: Hvad jeg venter at udrette med alt dette, og hvad Kraft jeg mee¬
ner at være i et verdsligt Morale? Vil jeg holde mig visse Menneskers daarlige
Critiqve efterretlig, maatte jeg snarere finde mig forbunden at nedlegge min Pen,
og lade Verden blive den, den er, end søge at forurolige den i sin sødeste Søvn,
sine Lyster og Laster. Denne Vey bliver mig recommenderet af tvende Slags
Mennesker, men i en ulige Absigt; det ene Slags give mig dette Raad, tagen¬
de her til Motiverne af egen Interesse; de finde sig skyldige i mange Uordentlig¬
heder, der fortiene at lastes, de ere forelskede i de samme, og vil altsaa nødig
forstyrres i deres Roe; den Daarlighed, som de til Dato kand have skiulet, vil
de nødig have lagt for Dagen; Hykleren vil ey gierne miste sin Masqve, siden
han ved saa anseeligt et Tab maatte blive meere hadet, end han tilforn var elsket,
Den, der har ladet sig bedrage af et falsk Skin, vil ikke gjerne give Anledning
til en Satire under Titul af den Seende Blinde, og enhver, der har opofret sig
til visse Laster, vil nødig beskiæmmes. Dette Slags Folk ønske vel en Moralist
ikke megen Fremgang, og, stod hans Lykke i deres Haand, blev han vel, om mue¬
ligt var, relegeret uden for Verden, ja, som der har været en Tid, da det mind¬
ste Muk imod Pavernes Myndighed, har været anseet som det farligste Kiætterie,
saa synes det, at disse Slags Mennesker, om jeg saa kand kalde dem, heller ønskede
Laster og Feyl autoriserede og bevilgede ved Love, end nogen skulde have Frihed
at afmale dem, og efter deres Tanker bør ingen med større Ret bære Navn af
Kiættere og den almindelige Freds Forstyrrere, end den, der stræber at giøre La¬
ster afskyelige og Dyden elskværdig. Jeg kand altsaa af disse ikke vente mig me¬
gen Tak for mit Arbeyde, men mit Salarium vil vel blive fastende Forbandelser,
og mine visseste Jndkomster skeele Øyne og heslige Calumnier, at jeg ikke skal
nævne noget verre. Men intet af dette kand formaae mig til at tage Svøftet ind;
Jeg gaaer, u-anseet alt hvad vil møde, Laster og deres Elskere under Øyne, i
Haab, om end Sandheden finder sine Forfølgere, skal den og finde sine For¬
svarere, hvad de Jldesindede raaber imod den, anseer jeg som fulmina bruta,
som Jld i Torne, der raser meget, men slukkes af sig selv.
Det andet Slags Mennesker, der ikke finder megen Smag i et verdsligt Mo¬
rale, raisonnerer af et andet Principio; De siger, at det er saa langt fra, at
Verden derved kand forbedres, at den meget meere forverres, ja at ville søge
et Menneskes Forbedrelse ved saadan Medicine, er intet andet, end at føre det
