7
desto længere fra Gud. Men er der noget i Verden, der fortiener at een¬
sureres, da er det visselig dette: Dersom slige Slutninger holde stik, bliver en
Moralist ey allene til ingen Nytte, men end og til største Skade, siden han maatte
skille Mennesket ved det høyeste Gode. Men, naar vi med et fornuftigt Øye seer
ind i disse Menneskers Jndvending, finder vi deres Raisonnement at være gand¬
ske vanskabt, den kuldkaster for det første alle practiske Principia i Naturens Lov;
den siger, at det allerviiseste Væsen har handlet forgieves, da det har indprentet
i Mennesket saadanne Grund=Sandheder, der lære de fornødenste Pligter imod
Gud, sig Selv og Næsten, og hvad er daarligere, end dette? Dersom disse fana¬
tiske Hoveder vare skikkede til at giøre sig de rette og sande Begreber om det verds¬
lige Morale, yttrede de sig ikke med saa urimelige Domme. En Philosophus,
der søger at befordre Dydens Fremgang, og at stille Lasterne i deres Force, giør
intet andet, end hvad han efter Naturens Lov er skyldig at gjøre; Han bliver
inden sine visse Grendser, og foresetter sig et Øyemerke, som han haaber at kun¬
de naae; Han har ey saa høye Tanker om sit Arbeyde, at han skulde agte det
i Stand til at forbedre det indvortes i Mennesket til Grunde, hvor til han selv
tilstaaer, naar han er en Christen, behøves en høyere Kraft; Han søger med sit
Verk, at giøre de fornuftige Indbyggere i Verden ikke til Christne, men Menne¬
sker og Borgere; Det er ey hans Sag directe at vise dem Veyen til et Gode
efter dette Liv, men allene at anføre dem til rettelig at betiene sig af Naturens
Lys, hvilket de allerfleste Mennesker enten intet bruge eller skammelig misbru¬
ge, og, naar han ikke gaaer uden for denne sin Circul, seer jeg ey, med hvad Ret
hans Arbeyde bliver anseet med skeele Øyne, og som skadeligt for den sande Pie¬
tæt: Ydermeere, da der ikke findes mange Laster imod den skrevne Lov, der jo
ligeledes stride imod Naturens, synes mig, at det lige saavel bliver en fornuftig
Philosophi Embede i et verdsligt Morale, at vise saadanne Lasters Heslighed,
som det tilkommer en Præst at moralisere over dem paa en Prædike=Stoel, og
de, der vilde censurere den først i sin Qvalite, komme mig for som den, der
criticerer en Øvrigheds Conduite, naar han lader en Tyv hænge efter Loven,
der har stiaalet imod Loven.
Vel er sandt, at som intet er saa reent og ret i Verden, der jo efter den
almindelige Fordervelse kand forvendes i sin Brug, saa er det skeet og skeer end¬
nu at mange Mennesker gjøre formeget af Fornuften, og derover forkaste de
aabenbarede Sandheder, meenende, at Naturen for sig selv besidder en Kraft til
at perfectionere et Menneske til Ævigheden, af hvilket farlige Principio ere fulg¬
te mange for Religionen skadelige Conseqvencer; Men, om man paa det Fun¬
dament vilde forkaste det verdslige Morale, og frygte, at det skulle avle Natu¬
ralister og Pelagianer, handlede man efter mine Tanker ikke meget klogere, end
det Slags Christne, der forbyde den gemeene Mand at læse Skriften, fordi han
deraf kunde tage Anledning til Vildfarelser; thi ligesaa lidet, som den Guddom¬
