8
melige Sandhed, sin rette Brug kand ansees som en Moder til saa skadeligt et
Foster, ligesaa lidet kand et Morale, der er grundet paa den sunde Fornuft, og
indeholder de nødvendigste Følger af Grund-Sandhederne i Naturens Lov, naar
det appliceres efter sit Øyemerke, give Anledning til saa stort et Onde, som dets
Hadere foregive.
Endnu staaer tilbage en Vanskelighed, den jeg ogsaa maa stræbe at over¬
vinde: Der findes visse Malcontenter, som holde for, at naar en moralsk Be¬
tragtning er blandet med en Satire efterlades hos den, som finder sig slagen, saa¬
danne Virkninger, der ere tvert imod det Maal, som Moralisten siger at have
foresat sig; thi Mennesket i Steden for at ændre de Feyl, i hvilke han finder sig
skyldig, bliver bizarre, fatter Vrede til sin Censor, og søger Anledning til Re¬
vange; i slig Henseende synes en skarp Moralist at handle imod den Kierlighed,
han er en anden skyldig, da han bør skiule hans Feyl eller gjøre dem bekiendte
for ham selv, allermindst prostituere ham for heele Verden, med mindre han
vil have Navn af det Menneskelige Kiøns Hadere. Disse Tanker synes ikke at
mangle deres Grunde, men, naar de nøye eftersees, sige de intet; thi om vi end
supponere, at en Satire treffer sin Mand, og en Moralist nu og da sigter
til visse Personer, eller rettere til deres Laster, saa fortier han dog deres Navne,
og at afmale eens Feyl, naar man skaaner hans Navn, kand ingenlunde hede at
giøre ham latterlig for Verden. Vel er det saa, at naar visse Personer har med
visse Laster distingveret og gjort sig kiendelige for alle, kand den, der læser et
Morale, der igiennemhegler de samme Laster, lettelig giøre Applicationen. Men
om Slaverne af disse Laster da blive prostituerede, bør Skylden ingenlunde im¬
puteres Moralisten, men den, der har givet Anledning til Satiren. Naar en
Philosophus holder sig Senecæ Ord efterrettelige: Man bør hade Laster, og
elske Personer, fortiener han ikke at aflegges med Character af en Misanthro¬
pe eller Menneske-Hadere, med mindre det er imod Kierligheds Lov at hade sin
Næstes Udyder.
Dette er, hvad jeg har fundet fornøden at erindre til min Læseres Under¬
retning og mit Foretagendes Forsvar. Mit Arbeyde skal continuere saa længe
mit Fæderne=Land giver Anledning, og jeg befinder mig paa Skue=Pladsen. De
Fornuftige skal mueligt finde, hvad de søge, og vinder jeg ikke meere,
saa kand jeg dog sige, at et Skrift af nogen Nytte er lagt
til de andre saa af det Slags i Fæderne¬
Landets Sprog.
