13
de Gods vigtigere, end det andet, skammer sig ey ved offentlig at flattere sig
som den redeligste Patriot, at, om alle havde det Hierte til Fæderne=Landet som
han, skulde enhver, naar Nøden paakom, kappes om at tage Plads som Vo¬
luntaire, og destingvere sig vedsaa stor Tapperhed, at man ikke meget skulde
behøve de egentlige Soldater; Hans Midler staae da altid færdige til Rigets
Tieneste, og giør han sig derfor ikke Samvittighed over ofte at forsvige det,
som han er den høyeste Øvrighed skyldig, siden det han paa den Maade tilveye¬
bringer sig i Dag, er han færdig at offerere i Morgen. Men, naar saadan¬
ne Tider ere indfaldne, da man ey har begiert den tiende Deel af saa prægtige
Løfters Opfyldelse, spiller Euclio en anden Röle, han er da en fattig Mand,
der paa adskillige Maader har taget Skade, hans Midler ere da allene store i
hans Misunderes Øyne, han klager hemmelig over Tidernes Vanskelighed,
han priser dem lyksalige, der ere Borgere af et andet Rige, han anseer det som
en Uret, at de Midler, som han ved Sveed og Møye har erhvervet sig, ikke
skal komme ham selv til Nytte; Gierrighed, der er hans Hoved=Passion har da
afført ham al Kierlighed til sit Fæderne=Land, ja bragt saa stort et Mørke i
hans Forstand, at han ey kand betænke, at den liden Portion, som bliver for¬
dret af hans Formue, skal tiene til at conservere den øvrige. Kort sagt: Eu¬
clio har allene opført sig som en Ord-Patriot, hvis heele Patriot-Væsen be¬
staaer i at giøre Løfter om Guld-Bierge, da han neppe, naar Fornødenhed har
æsket Prøve paa hans Redelighed, har kundet miste en Muus, og viser hans
heele Opførsel, at han ikke omgaaes sit Fæderne=Land redeligere, end den
Kiøbmand sine Creditorer, der, omendskiønt han kunde være i Stand til at
betale deres Krav, vilde dog, for at undgaae dem paa en skikkelig Maade, stik¬
ke sit Fartøy i Brand, foregivende, at hans gandske Liggendefæ derudi var indslut¬
tet, eller, for at komme nærmere til Sagen, som en riig men tillige intrigant
Proprietaire, der ey allene for at fritages fra at erlegge de tilbørlige Afgifter
af sit Gods, men end og for at bane sig Veyen til en almindelig Collect, vil¬
de reservere sine beste Meubler, og derpaa give sin Gaard til Priis for Jlden.
Dog Euclio er ikke den eneste, der viser sig saa slet en Patriot af sit Fæder¬
ne Land. Han kand trøste sig ved, at have fleere Brødre, der fortiene, skiønt
i andre Henseender, at staae i samme Classe. Autophilus, en Mand, der sted¬
se har piqveret sig af at ansees som genereux, kunde ikke give sig til Roe,
førend han ved konst erhvervede sig det, som naturen havde negtet ham, og
mueligt for at faae en lidet dybere Compliment end tilforn, søgte ved glimren¬
de Meriter at blive aflagt med en Caractere; men, naar han efter sin Stand
skal depensere hvad han bør, for at bære sin Titel med Roes, drager han paa
Skulderne og skyder Rygg som en Odder, ja krymper sig ved enhver Blaffert,
han skal give for at tiene det Land, hvor han begierer at æres, og havde Na¬
turen sat Vinduer paa hans Hierte, skulde man læse Forbandelser over den Dag,
