20
tere med Pocaler, end gaae en Fiende under Dyne; De prætenderede at fin¬
de en større Patriot i den, der lever for sit Fæderne=Lands Beste, end i den, der
af samme Aarsag sætter sit Liv til; men enhver, der med et upartisk Øye vil an¬
see deres Oeconomie, skal ikke med Billighed kunde sige, at deres Liv er Fæder¬
ne=Landet til synderlig Fordeel, eller at de kand siges at leve til Fæderne=Lan¬
dets Beste. Den anseeligste iblant dem giør sig en Samvittighed over nogen
Aften at være i den Stand, at han selv kand afføre sig sine Klæder og forføye
sig til sit Leye; Han synes at skamme sig ved uden andres Hielp at kunde finde
sit Huus, og maa derfor de fleeste Tider see sig forsynet med Ledsagere, der kand
tage ham under Armene og præcavere hans Annammelse af Vægtere. Denne
Leve Maade har foraarsaget ham en tilig Alderdom, et trangt Bryst, en tør
Hoste og en ulægelig Podagra, ja han synes hver Dag ved en nye Ruus at in¬
vitere Døden til snareste Komme. Hans Medbrødres Liv er ikke meget bedre,
og har jeg ladet mig sige, at et Rondeau af hæse Halse er deres Morgen- og Af¬
ten Sang. Nu maatte jeg spørge, om disse kand siges at leve til Fæderne¬
Landets Nytte? Vel er sandt, at der findes de i Fæderne=Landet, der har For¬
deel af deres Liv, thi hvis Landet havde Mangel paa slige fugtige Brødre, der
kunde giødske visse Familier og bringe dem i Veyret, blev Farten paa frem¬
mede Stæder ikke saa sterk, og Viinhandlere kunde da ey drive deres Næring,
med saa stor Succes; men af een Deel kand ikke giøres sikker Slutning til der
gandske, og af en særdeles Nytte, som visse i Fæderne=Landet kand have, dri¬
ster jeg mig ey til at argumentere, at Fordeelen af disse Menneskers Liv er al¬
mindelig, som jeg ikke heller vil sige, at man af slige Exempler kand underret¬
tes om Nationens Hoved=Feyl.
Jeg veed vel, at Umaadelighed i Drik har i de ældre Tider været alminde¬
lig i de Nordiske Lande, men nu synes det, at Scenen er forandret, og at visse
Steder snarere kand siges at have Overflødighed paa Ædere, end Drankere.
Dog herom vil jeg ikke med nogen indlade mig i Dispute, jeg vil gierne troe,
at om Jndbyggerne af begge Slags bleve samlede i tvende Hobe, skulle de sidste
uden Tvivl holde de første Stangen, jeg vil ogsaa troe, at en anseelig Deel ere
som Amphibia, der leve baade paa Landet og i Vandet, og med lige stor De¬
votion tiene saavel Bacho som Cereri, dette tør jeg dog sige, at den sidste, der
i de gamle Tider ikke havde mange Tilbedere, har nu nesten i enhver Stad og
Landsbye sine Altere; Spørger man om Aarsagen til dette, veed jeg snart in¬
gen at give, med mindre man vil ansee det for Raison, at vore Tiders Menne¬
sker i Norden mueligt vil præcavere en Hunger efter Døden, og derfor med en
fuld Mave tage Afskeed fra Verden. Hvorom alting er, saa fortiener Sagen
at lastes; thi disse Mennesker kand ansees som deres egne Banemænd og dri¬
ster jeg mig ey at sige, at, naar de døe, skulde deres Time=Glas være udrundet,
og den Termin, som Skaberen har sat, være exspireret; Thi ligesaa naturligt
det er, at en Tyv, der stiæler og bliver hengt, kunde leve længere, hvis han ey
