22
sig, svarer jeg, fordi vi leve af de Døde, og et andet Sted: Mange Rætter efterla¬
de mange Sygdomme, og den utallige Mængde af Mennesker der ere døde, lærer
os, at vi ey kand tælle Kokkene; Ja jeg seer intet, der kand forbyde, at jo den bekiendte
Fabel om Katten kand med føye være applicable paa slige Menneskers Oeconomie: En Kat,
der i lang Tid havde seet de overflødige og adskillige Rætter paa sin Herres Bord, blev til
sidst sindet at see sig om en anden Hosbonde, og holdt derfor denne Afskeds=Tale til Musene,
J har i nogle Aar været en Føde for mig og mine Unger, men da jeg nu ikke veed, hvad
nye Forandring Herren vil i Morgen lade bringe paa sit Bord, med mindre han i Dag selv
vil være Kat for at fange og overgive eder i Kokkens Hænder, skal jeg herefter ikke være eders
Fiende, men forføye mig til det Sted, hvor man lader mig beholde hvad Naturen har for¬
undt mig; Og du, sagde den til Hunden, vil du følge mit Raad, tager du strax Afsked, og
Tieneste hos en anden Herre; thi jeg har meer end eengang hørt Fruen at spørge: Hvorle¬
des mon en Rague ville smage af den gamle Garcon, naar den blev tillavet med en suur Suppe
af de nyelig hiemkomne Kapers og Indianiske Fugle=Reder; ja jeg frygter selv paa ligesaa
slet en Maade at blive aflagt for min troe Tieneste; thi naar Mester Marcus forestiller Her¬
ren, at en Huus-Kat er intet uden en tam Hare, og derfor tienlig til en nydelig Steeg, er
det høy Tid for mig at retirere.
Men forunderligt er det, at de allerfarligste Følger, med hvilke Overdaadighed er led¬
saget, ikke ere i Stand til at bringe dem, der ere hengivne til saa skadelig en Last, paa bedre
Tanker; ikke nok dens Elskere aabne ligesom Porte og Dørre for farlige Sygdomme, der
true med Døden, men end og, for at føle sig i nogle Aars Vellyster, tage ey i Betænkning at
sætte sig i yderste Armod og desarmere sig imod de følgende Tiders Vanskeligheder. Der
som vi i vores Fæderne=Land her og der kand finde fattige saa kaldede Herremænd, bedrage
vi os neppe, om vi slutte, at de fleeste af det Slags nu befinde sig i de sletteste Omstændig¬
heder og som forlaarne Sønner, eller rettere Mennesker, der har forregnet sig, maa lade sig
nøye med Smulerne, der falde af andres Bord, fordi de tilforn har været hidsige Bug=Tie¬
nere, og ey allene for at give deres egen delicate Gane Satisfaction, men end og for at see
deres Spise=Sale opfyldte med Snylte Gieste og Smarotzere, har bortsolgt det ene Jorde¬
Gods efter det andet; J den Henseende tør jeg sige, at hvis det blev mig tilladt at forfatte
de fleeste af disses Livs Historie, og pryde deres Grave med en Overskrift, vidste jeg intet be¬
dre, der med større Upartiskhed og Oprigtighed kunde skrives, end dette Edit, d: Han¬
har ædet; thi jeg gav med dette eene Ord en fuldkommen Historie af deres Liv, deres
Meriter, deres Sygdom og Død. Det er bekiendt, at de u-interesserte Medici raade til
Maadelighed og meest simple Spiser; Den berømte Hippocrates naaede en Alder af 140 Aar,
og vidste ingen anden Aarsag at give, end sin sædvanlige Maadelighed og ordentlige Diet;
Jeg har aldrig, sagde han, reist mig mæt fra mit Bord; Galenus recommenderer
samme Dyd som den beste Medicine, og merkeligt er det, at Epicurus selv, der ved sin Lær¬
dom holdes for at have gjort Vellyster til det høyeste Gode, levede selv et tarveligt Liv, og
Lægernes Jndkomster skulde sandelig ikke blive saa fæde, hvis man indrettede sin Levemaade
meere fornuftig, og lod Maadelighed i Mad blive sin Huus Doctor efter det bekiendte Ord:
Cibus modicus est meus Medicus; Men det synes, at mange af Fæderne=Landets fornemme og
formuende Børn heller vil være u-maadelige for at underholde Doctores og ofte underkaste sig de
piinligste Curer, end indskrænke deres Begierligheder for ey at falde i ubarmhiertige Hænder.
Naar jeg eftertænker dette, er jeg snart færdig at ansee endeel af Juvenalis Satirer, som
ubedragelige Spaadomme, der forud har sagt os, at Overdaadighed og Umaadelighed
skulle i vore Lande finde alt for mange Elskere; Viist er det, at dersom han kunde transpor¬
teres fra sin Sted til vore Egne, skulde han finde mange Ting i sit Verk, der med ligesaa stor
Ret kunde appliceres paa Indbyggerne i Norden, som fordum paa de gamle forædte Romere;
Han vilde vel sige, at endskiønt Traner og Ulve have større Svælg og beqvemmere Værelser for¬
