24
ge med at forsyne sin Herres Bord med mange slags Rætter, og selv forlysted sig med at smaage de
fleeste, skulde han dog ikke finde sin Regning ved at blive ligesaa overdaadig i sin Oeconomie, naar
han engang blev Foged eller Skov=Løbere; En fattig Haandverks=Mand skulde ikke heller sulte
en heel Uge for at fraadse om Søndagen, og med Succes celebrere Frie=Mandag, at jeg ey skal ta¬
le om Bonde=Standen, der ved samme Anordning vilde ikke blive mindre lykkelig, og en finde sin
Debit saa stor i Kiøbmandens Bog.
Jngen tænke, at jeg ved at vise Vederstyggeligheden i Umaadelighed og de skadelige Føl¬
ger, som den drager efter sig, vil paa den anden Side recommendere en utidelig Menage, og over¬
tale mine Lands-Mænd til at have deres egne Legemer, hvilket var at favorisere Gnieren i sit Prin¬
cipio; jeg siger allene, at man saaledes bør elske sit Legeme, at man vederqvæger men ey dræber
det. Jeg finder vel, at en Marcus Curius Dentatus, der var i største Anseelse hos Romerne, og
beklædte en af de anseeligste Charger, har taget til takke med stegte Roer, og ved dette tar¬
velige Maaltid givet Porten Anledning til at sige:
Parvo qvæ severat borto¬
Ipse focis brevibus legebat oluscula, qvæ nunc
Sqvalidus in magna fastidit compede fossor.
Han væmmedes ey ved de Urter selv at æde,
Som skiden Graver=Knegt nu tør med Fødder træde.
Men jeg vil ey udgive hans Oeconomie i dette Stykke som en Regel den andre skal være forbund¬
ne at følge, ikke heller vil jeg, at mine Lands=Mænds Koge-Bog og Spise-Kammer skal indrettes
efter Diogenis, hvis heele Proviant bestod i nogle raae Urter og kaalt Vand; thi som det er bekiendt,
at de Cyniske, det er, de Hundagtige eller Svinagtige Philosophi, til hvilken Classe Diogenes
maa henføres, giorde sig en Gloire af at passere for Singularister og afføre sig al Menneskelighed,
saa var det at drive et nyttigt Morale for vidt, naar man vilde sætte saa snevre Grendser for Men¬
neskens Appetit, ja det var ikke mindre daarligt, om man vilde regulere sin Diæt efter de gamle
Munke eller Pilegrims-Instruxer, og i Steden for at være Mennesker, der ere fødte til Societe
og bør opholde Livet ved Menneske=Føde, omskabe sig til Skov-Esler og Mark=Trolde, og leve
af Bark, Skrepper og Græs-Rødder, eller som Paradiis=Fuglen, af Duggen; Jeg vil allene sige,
at Naturen, der er fornøyet med lidet, skeer Uret, naar den overvældes med overflødige og adskilli¬
ge Spiser, og at det hverken kand tiene til Beviis paa en fornuftig Levemaade, at man søler sig i
deslige Vellyster, ikke heller kand fritage os fra, at blive skyldige i vor egen Fordervelse og de mange
andre farlige Sviter, med hvilke saa overdaadigt et Liv er ledsaget; Jeg recommenderer derfor
Maadelighed, og anseer det som en skadelig Sag for et Land, at en Jord-Rot skal ved tre a fire
Maaltider opæde sin Gaard, og en Skomager eller Skræder anvende en heel Uges Arbeyds=Løn
for at leve een Dag som en Herremand og de andre som en Staadere. Jeg holder for at Massinissæ
Tarvelighed fortiener større Berømmelse, end Cleopatræ Ødselhed. Men jeg, som nu hvedser
min Pen imod mine Lands=Mænds Overdaadighed, er uformerkt blevet alt for overflødig i mine
Tanker, hvorfor jeg slutter mit Ark og beder allene, at de, der finde sig skyldige i saa skadelig en Last,
vil tage til Eftertanke, at de ey allene skade sig selv, men end og andre, og at de i de Fornuftiges
Øyne ikke kand ansees som retskafne Patrioter, siden de meere synes at leve for at æde og drikke,
end med deres Liv at være Fæderne=Landet til Tieneste, og, naar de ved slig Umaadelighed
styrte sig selv i Graven, kand de ey siges at vilde døe for en fremmed Fiende;
thi de har selv været deres Bane=Mænd.
