28.
ste Bekymring at indprente i Hierterne den sande Dyds og Religions uomstø¬
delige Grunde; thi naar dette betimelig i agt tages, kand et Naturel, der er
født ont, ved slig Medicine blive merkelig forbedret, men, naar det forsømmes,
kand den, der er født god, blive den allerverste. Socrates, der ved sin Viis¬
dom og et exemplarisk Liv har gjort sig udødelig og beskjemmet mange, der
pretendere at besidde en høyere Kundskab, havde et Ansigt, hvis Lineamen¬
ter efter Phystognomiens Regler ikke spaaede meget got, naar han derfor blev
tilspurt om Aarsagen, hvorfor hans Liv ikke svarede til hans Ansigt, gav han
efter Ciceronis Vidnesbyrd denne Repliqve: Talem me formavit natura,
at emendavit correxitqve disciplin, d. e. Af Naturen er jeg saaledes,
som mit Ansigt viser, men en fornuftig Education har forbedret og
rettet mig; Men ligesaa stor Kraft, som en Børne=Opdragelse, der er ind¬
rettet efter Viisdoms Regler, har til at forbedre et Menneske, ligesaa stor Kraft,
findes der og i en slet og urimelig Education til at forderve et Barn. Et Men¬
neskes Natureel i de spæde Aar er som et blødt Vox, der kand tage imod enhver
Form, som trykkes i det: det er som en Ager, der baade kand bære Klinte og
Hvede. Naar Forælderne derfor søge i Tide at plante Dydens Sæd i deres
Børns Gemytter, kand de vente at see deres Velgaaende med Glæde, og, naar
Grunden bliver lagt til en sand Gudsfrygt, til saadanne Videnskaber og Konster,
som et hvert Barn har Gaver til at fatte, kand en Stad aldrig ønske sig bedre
Borgere. Men hvor skammelig forsee sig ikke herudi de fleeste Forældre? Ti¬
tius er en Mand, der har naaet sine 60 Aar, og søger nu sit Brød ved enhver
Mands Dør, han er en Lem af en anseelig Familie, og man skulde snart
slutte, at en u-mild Lykke har gjort hans Liv saa kummerligt; men lader os see
tilbage til hans spæde Aar, lader os eftersee, hvorledes han blev holdet i sin Fa¬
ders Huus, og vi skal finde, at hans nærværende Uselhed har andre Aarsager:
Han havde i sin Barndom en utilladelig Frihed; man forbød ham ikke, at
omgaaes med dem, der gav ham onde og forargelige Exempler; Hans Fader,
der selv ikke vandrede paa Dydens Vey, og i sit Liv opførte sig som en Atheist,
kunde ikke taale at Moderen, der var en klog og gudfrygtig Dame, vilde straffe
Drengen for sine Uordentligheder; Han ansaae det som et Beviis paa et vit¬
tigt Hoved, at hans Søn saa vel kunde træde i sin Faders Fodspor; Han pro¬
fiterede saa meget ved at følge sin Fader paa Spille- og Drikke=Huuse, at han
neppe havde naaet sine 9 Aar, førend han færdig kunde udtømme sin Pocal og
vel spille sit Kort, saa at det kunde heede om ham:
Si dam nosa senem juvat alea, ludit C bæres
Bullatus patrioqve eadem modet arma fitrilla.
Moderens Omhue havde dog bragt det saa vidt, at Titius fik Undervisning i Religions Sager;
men, da man ikke drev paa Dydens Lærdomme, og hvorledes Religionen skulle føres i Øvelse, con¬
tinuerede Barnet i sine Laster. Faderen holdt unødvendigt, at lade ham undervise i det, hvorved
han i Tiden kunde tiene sig selv og Fæderne=Landet; Endelig døde han og efterlod sin Søn en an¬
seelig Capital, paa denne stolede Drengen, og, da han ved et dissolut Liv havde bortsat den, blev
han en unyttig Jordens Byrde, og gaaer nu som et Vidunder for Verden, hvortil en slet Opdra¬
