30
de begiere, vil man derfor see et artigt og galant Væsen ved sine Børn, maa man søge Informateurs
fra fremmede Steder; han holdt vel en Dansk Student, men hans Embede var allene 2 Timer
om Ugen at lære Børnene deres Christendom, en Sag, der vel kunde finde sig med Tiden, hvorfor
han ikke heller saa meget hastede dermed, og det var ham ligemeget, enten hans Børn lærdte noget
af det Slags eller ikke; thi hvad de ey kunde lære i Dag, kunde de lære i Morgen; der vare vigti¬
gere Ting, der udfordrede meere Tid, meere Flid og fleere Bekostninger; Han bad derpaa, om jeg
ikke vilde giøre ham den Fornøyelse at see hvor artige hans Børn allerede havde lærdt at vise sig i
deres Comportement, og hvor vel de efter deres Alder forstode at leve; Han indkaldede derpaa¬
sin ældste Søn, der gik frem paa Gulvet med afpassede Skridt efter visse Tempo, og aflagde den
nye=modigste Compliment; Faderen begegnede ham med et Votre tres humble og Sønnen sva¬
rede i samme Sprog; tog derefter sin Daase af Lommen og med et par Franske Ord udbad sig Til¬
ladelse at præsentere mig en Priis Tobak; Man begyndte derpaa at raisonnere af Aviser, og
hørdte jeg med Forundring, at Barnet havde gjordt sig Møye med at indtrykke i Hukommelsen,
det heele Krigs Manifest udstedt fra det Franske Hof imod Hans Majestæt af Store Brittannien;
han vidste at opregne hvad man skrev fra London og den Hag, fra Wien og Paris; Faderen saae
til mig og havde ventet et Ord eller to til hans Søns Berømmelse, men, da jeg anseer Hyklerie med
andre Øyne end de fleeste, taude jeg stille og røgte min Pibe Tobak, dog spurdte jeg, hvad man
havde i sinde at lade Barnet lære, hvormed det i Tiden kunde tiene Landet, og maatte undre mig
over dette Svar: Naar min Søn har vel lærdt at leve, kand han tiene til hvad han skal;
Man lod derefter indkalde Datteren, der i sin Levemaade var ligesaa vel exerceret som Sønnen;
Hun begegnede mig med en Fransk Hilsen, og satte sit Legeme i en allamodisk Positur, jeg kunde
see Spor paa hendes Hals af det Baand, hun havde baaret, for at blive ligesaa stivnakket som hun
var haardnakket. Man vilde derefter at de skulde dandse, hvilket ogsaa gik for sig, jeg længtes efter
at Comoedien maatte sluttes, og jeg slippe vel af Theatro; Da Dandsen var til ende bragt, tog
Jomfruen fat paa sit Clavier, og slog en forliebt Arie efter Sperontes siungende Muse; imidlertid
indfandt sig een, der skulde give Sønnen Information i Figte=Konsten, og ved den Leylighed tog jeg
Afskeed. Dette gav mig Anledning til at giøre mig adskillige Betænkninger over Forældres Uri¬
meligheder, der ey tage i Betænkning at giøre sig fattige ved at lønne Dandse= og Figtmestere for i
Tiden at faae fuldkomne Comoedianter af deres Børn, men ansee derimod deres Underviisning
i saadanne Ting, hvorved de kand blive Fæderne=Landet til Nytte, allene som Bi=Sager, der bør
haves for intet, og ey ere af saa stor Betydenhed. Aristippus blev engang ombedet at tage en
Mands Søn under Information, men, da han begierede en anseelig Belønning for dette Arbeyde,
blev Faderen bange og sagde: Skulde jeg kiøbe mig en Slave, vilde Prisen ikke blive saa høy;
Philosophen betienede sig af disse Ord og svarede: Det er altsaa best at du beholder tvende,
hvormed denne fornuftige Mand baade bebreydede Faderen sin Daarlighed, der ey vilde anvende
en liden Deel af sine Midler paa sin Søns grundige Underviisning, som ogsaa gav tilkiende, at
hans Barn, naar det ey fik en god Education, vilde stedse blive en Træl af vederstyggelige Laster.
Hvor mange findes der ey i Fæderne=Landet, der ere ligesindede, og hvad Under da, at Rigerne
have Mangel paa dem, der ey som fornuftige Betientere kand beklæde de vacante Charger?
Dog maa jeg tilstaae, at Forældrene ikke allene selv ere skyldige i deres Børns slette Opdra¬
gelse, men de Lærere, som de i de unge Aar blive overleverede, giøre ofte, at et Land kand ikke vente
sig megen Nytte af de fleeste Børn. Lader os betragte mange Læreres Opførsel imod de Unge, la¬
der os gaae ind i Skolerne, hvor de oplæres, finde vi en Plato, der gaaer fornuftig til Verks, og
underviser sine anbetroede Disciple i fornødne og vigtige Ting, saa finde vi derimod mange Orbilii,
og en Mængde af saadanne, der ere sindede som Keyser Maximiliani Skolemester; Hvor ofte skeer
det ikke, at et Barn med Svøben over Hovedet maa nødes til at pine Hukommelsen med Bagga¬
teller, der ingen Jndflydelse have i det almindelige Liv, og aldrig kand tiene det almindelige Væsen;
Hvor ofte gaaer man ikke de Ting forbi, der ere sunde og høylig fornødne, ja hvor ofte giøre ikke
Lærerne selv ved onde og forargelige Exempler, at Grunden bliver lagt til hæslige Laster, de Unges
Gemytter, isteden for Dyds og Gudfrygtigheds Sød derudi burde fæste Rødder. Den der kien¬
