31.
der noget til Menneskets Væsen, maa tilstaae, at de første Principia, som blive insinuerede de Un¬
ge, ere sielden at udslette, og de Sæder, til hvilke de i Begyndelsen blive anførdte, ere rare at æn¬
dre; Det gaaer, som en vis Skribent siger: De første Sædvaner ere saa stærke, at det snart er
umueligt at changere de samme; Man seer med Forundring, at heel fornuftige Folk giøre
saadanne Ting, som de selv tilstaae at være skadelige for Legem og Siæl, allene forme¬
delst den Force, som Sædvanen haver, der er stærkere end Fornuften, Vi have et mærkeligt
Exempel paa dette i den Store Alexander, havde han end en Aristotelem, der lærde ham det, som
var got, og kunde giøre ham til en habile Regent, saa havde han ogsaa en Leonidem, hvis Laster
han ey kunde lade; ja vi see det samme af den daglige Erfarenhed, og kunde bevise det med alt
for mange Exempler, hvis vi herudi kunde være meere vidtløftige.
Jeg har hidindtil opholdet mig med at anføre et og andet om deres slette Opdragelse,
der især ere beskikkede til at tiene Fæderne=Landet, for saa vidt de høre til det første Kiøn;
men jeg maa tilstaae, at man ikke handler meget fornuftiger med deres, der høre til det an¬
det. Jeg veed vel, at mange ansee Fruentimmeret som blotte Zirater for en Nation, og døm¬
me dem ubeqvemme til at opvarte publiqve Betieninger, men at jeg ey skal tale om, at
Naturen har ey meere nægtet dem en sund Fornuft, end Mand=Kiønnet, og der muligt fin¬
des mange Hustruer, som med større Klogskab kunde beklæde et Embede, end deres Mænd, saa
findes dog mange Ting, i hvilke Fruentimmer bør vise sig active, og ikke lidet kand giøre til
et Riges Velgaaende; Jeg vil allene nævne en fornuftig og vel indrettet Oeconomie, der
til største Deel beroer paa Fruentimmerets Direction, og enhver veed, hvad Fordeel et Land¬
kand have, hvor man kand finde mange og gode Huusholdere, saa at den Konst, vel at fore¬
staae et Huus, bør efter Dyd og Piete være en Hoved-Lection for et Fruentimmer; Men la¬
der os besøge de fleeste Huuse her i Staden, lader os tage med os en klog Dame, der vel er øvet
i Konsten, skulde Jomfruerne giøre Regnskab for deres Fremgang i denne Science, frygter jeg,
at de fleeste vilde blive rejicerede. Sempronia er en Datter af Fulvia, der overalt er renome¬
ret som en Dame af høye Qvaliteter, og især med Berømmelse omtales af de fleeste for sin
ugemeene Lykke i at opdrage sine Børn; Hun har haft den Skjebne, at hendes Mand efter¬
lod hende med mange Børn, og, da hun ved at giøre dem alle yndige, og forbedre ved Konst,
hvad Naturen havde været skiødesløs i at danne, havde sat sin Mand i en temmelig Debit,
maatte hun efter hans Død lade Creditorerne tage til takke med hans Navn, der stod anteg¬
net i deres Bøger, for en Summa, der ey kunde betales. Nu er hun en reputerlig Enke, og bør
giøre sig Flid for at see Sempronia sin ældste Datter forsynet med en god Mand; hun stræber
derfor at give hende en god Optugtelse, hun holder hende hver Dag i Exercitie, hun munstrer
hendes Been, hendes Ansigt, Hænder og Gebærder; hun viser hende, hvorledes hun skal fø¬
re sine Fødder, naar hun vil have Ord for at gaae vel; Hun tager hende ofte ved Haanden,
for at giøre en Promenade i Haugen, hvor en Mængde af begge Kiøn pleyer at samles; der
har hun sit ene Observatorium, der skal hun examinere, hvo der fører sin Person best, hvad
Facon af de laante Haar er den kiønneste; hvorledes en deylig Jomfrue comporterer sig,
naar hun gaaer imellem tvende Cavalliers, om det ogsaa er efter Bienscance at gaae med op¬
rakte Halse og giøre korte Skridt, om de andre Distinctions Jomfruer anseer Personerne af
det andet Kiøn med en fier Mine, om hun og kand imitere saa tvungen en Koldsindighed, og
give de unge Messieurs en Idee om en priselig Kydskhed: om det ikke er Moden, at vende
Øyet fra en Jean de France og kaste det paa et nøgen Postament. Det andet Observatorium,
hvor Sempronia ogsaa skal lære at leve og blive en vel optugtet Jomfrue, er Kirken; den sø¬
ger hun idelig, og der bliver det hendes Sag, at tage alle Ting med mueligste Accuratesse i
Øyesyn, for at aflegge rigtig Regnskab ved Bordet, naar hendes Mama examinerer, hvad
hun har lærdt; hun maa da færdig kunde sige, i hvad Habit den eller den Dama faaes, hvad
Forandringer man nu bruger paa Kaaber og Skiørter, om og de andre Stands Jomfruer ere
lokkede eller de betiene sig af et simple Sæt, i hvor mange Sløyfer de legge deres Baand, om¬
de paa Hovedet presentere tvende Horn, som et slet Omen for den tilkommende Beylere
