35
det, der fornøyer andre, foraarsager han Bedrøvese, og det, der er i Stand
til at bedrøve en anden til Døden, synes ligesom at give ham Liv. Enhver
Ting, der ziirer en andens Liv, er som en Orm, der giver den Misundelige et
nyt Sting, og enhver Straale, som Lykken kaster paa sin Favorit, er en sør¬
gelig og mørk Skye for den Misundeliges Øyne; med et Ord: Alt hvad Ska¬
beren har nedlagt hos en anden af de Gaver, der kand giøre Livet behageligt og
Eyerens Vey i Verden mindre besværlig, giør stedse blege Antegnelser i Mis¬
undernes Ansigt, og alt det, der kand giøre en anden forsagt, er just en Me¬
dicine, der til en Tid kand lindre Misunderens Smerte. Den er blind, der
ey kand see Hæsligheden i denne Last, og den veed lidet af de Pligter, som Na¬
turens Lov fordrer af et Menneske, der vilde dømme denne Passion uskyldig i det
mindste ey saa skadelig, som den virkelig er. Det er en uryggelig Sandhed,
at det ene Menneske er forbunden at befordre det andets Fuldkommenhed i alle
de Henseender, der ere muelige, er dette en Pligt, der paaligger et hvert Men¬
neske i Almindelighed, da meget meere dem, der leve i et particuliere Societe,
og efter de eengang af mig fastsatte Principia bør ansee sig selv som Brødre.
Lader os nu forestille os tvende Brødre, lader os sætte, at Naturen og Lykken
har forundet den yngste ligesaa meget af Deylighed, Viisdom, Ære, Rigdom,
som de have nægtet den ældste. Lader os supponere, at den ældste anseer det¬
te Gode hos den yngste med Avind=syge Øyne, sandelig vi maatte dømme, at
den første haver gjort sig uværdig til Navn af en Broder, og fortiener at staae
i Classe med dem, der have afført sig den Kierlighed, som Naturen selv har ind¬
plantet; Mildere Domme fælder jeg ey over den Borger, der ey uden at op¬
æde sig selv kand see sine Medbrødres Meriter at blive lønnede, og dadler den
Høyestes Forsyn, der gjør eens Liv mindre kummerligt end en andens.
Var mit Fæderne=Land renset fra dette Ukrud, og kunde Dyden her yttre
sig uden at blive geleydet med Avind, bleve disse mine Anmerkninger ufornød¬
ne, ja var der nogen Stand, i hvilken vi ey kunde treffe Misunderen, havde
jeg ey givet denne Last Sted i mine Blade; Men naar jeg anretter en Mun¬
string over alle Stænder, naar jeg begynder fra dem, der ere tagne ved Haan¬
den af Lykken og ved visse Hendelser ere komne høyt op paa Ærens Trappe,
naar jeg gaaer fort og ikke standser, førend jeg befinder mig ved Betlerens Hyt¬
te, venter jeg i Inqvisitionen at blive saa ulykkelig, at jeg ved Siden af enhver
god Mand skal finde een om ikke fleere misundelige Brødre. Leoninus er en
Herre, der ikke kand rose sig af sine Forfædres Adelskab, thi han har selv lagt
Grunden til et nyt; Han er fød af ærlige skiønt ey efter Rang-Sproget Vel¬
byrdige Forældre; Hans Meriter dependere ikke som mange andres af Fod¬
selen, ikke heller ere de transporterede til ham ved et Testamente som et Ar¬
vegods, meget mindre paa en anden Maade; thi hans Fader var fattig. Jmid¬
lertid har han ved Dyd, Tapperhed og Forstand saaledes distingveret sig, at
han af den, der tager Fortienester i Consideration, og veed at belønne Dyd og
