18
Adel til den eller den Tid er i Riget bleven conserveret; han og hans Brødre kand
meere ansees som Zirater og prægtige Skilderier for en Nation, end de kand fortiene
Navne af nyttige og duelige Borgere. Jeg vil ikke giøre disse Ord til mine, men lade
dem staae ved sit Værd, jeg siger allene at ingen Hoveder hverken af gamle eller nye Adel kand
uden at exponere og beskylde sig selv, yttre deres misundelige Passioner; thi findes denne
Feyl hos de første, vise de dermed, at hos de sidste findes saadanne Qvaliteter og Fortiene¬
ster, der mangle dem selv, og sætte dem derfor i Allarm; findes den hos de sidste, legge de
dermed for Dagen, at der er stor Forskiel paa at have et adeligt Navn og at kunde meritere
det, og om de end kand finde saadanne Veye, paa hvilke de kand faae Sted ved de gamles
Side, vise de dog ved Avind, at de ere langt neden for deres Meriter.
Vende vi vore Tanker fra den adelige til den geistlige Orden, der især burde gaae La¬
ster i møde, og vise sig selv som Hadere af de samme, da finde vi Misundelse ligesaa almin¬
delig der, som i andre Stænder. Jeg vil ikke tale om, at den ene Landsbye=Pater seer med
skiæve Øyne paa den andens Jndkomster, at den eene qvæler sig, fordi den anden med stør¬
re Gevinst kand afsætte sit Korn; thi en Misundelse af dette Slags findes hos dem ikke saa¬
meget fordi de ere geistlige som verdslige, ikke fordi de ere Præster, men Kiøbmænd og Bøn¬
der, jeg vil allene tale om den Misundelse, der giør det, at den ene end ogsaa blant de høy
Geistlige ærgrer sig over den andens Lærdom, og ey uden inderlig Fortrydelse kand see, at een
ved solide Erudition og lykkelig Lære=Maade forskaffer sig fleere Disciple end en anden. Theo¬
philus er ikke saa meget en lærd som fornuftig Mand, han bekymrer sig intet om Narrerier og
unyttige Subtiliteter, han driver stedse paa Ting af Betydenhed, der kand giøre hans Tilhørere
om ikke saa lærde, saa dog kloge og gode, han samler sig ved denne nye og usædvanlige Me¬
thode fleere Disciple, end hans Auditorium kand imodtage, men han sætter tillige de fleeste af
sine Brødre i Harnisk: fordi han ey vil gaae den almindelige Vey, giøre lange Haranguer over
det, der ey behøver Forklaring og tusinde Steder er afgjort, fordi han bestrider gamle
skiønt ugrundede og vildfarende Meeninger, saa bliver han af de fleeste udraabt som en Kietter
og Sværmer, hans Lærdom bliver farlig, hans Principia ere Catholske, Calvinske, Socinian¬
ske, Arminianske, &c. hvor af reise sig slige Exclamationer, der baade fornærmer Theophilum
og den ubedragelige Sandhed? Sandelig Misundelse er Kilden, skiønt Kierlighed til Ortho¬
doxie er Skiulet. Man kand ey fordrage Correctioner, man er stedse vandt til at beholde
Marken i publiqve Skiermysler, man er anseet af et hvert Øye som infallible og ret troen¬
de, man kand derfor ikke taale Jmodsigelser af en Fremmed, og endskiønt man er overbeviist
om Sandheden, maa man dog for at conservere Honeur sætte sig imod den det længste man
kand, saa at man misunder den anden sin Forstand og Jndsigt i det der fortiener Navn af Realite.
Rusinus er en bekiendt Postillant, og naar man har læst Backium, har man tillige hørt alle Rufini
Prædikener fra hans Embedes Tiltrædelse til nærværende Tider; Forskiellen er allene denne, at
den gode Backius prædiker i sin Bog paa Latin, men Rufinus paa Dansk: Gorgonius er en Læ¬
tere i samme Bye, han kand ikke underskrive sin Medbroders Axioma: En god Vise siunges
ikke for tidt; han giver een opbyggelig Prædiken efter en anden, og naar den anden efter sin Vey¬
viseres Anførsel forlyster sig med at excommunicere og fordømme Kiettere, der for længesiden
have forladt Verden, saa viser Gorgonius sine Tilhørere Veyen til et Gode efter dette Liv; Han¬
erhverver sig derved Meenighedens Yndest, men faaer tillige Rusinum paa Halsen; et hvert
Ord til hans Berømmelse er en Brand i den andens Næse; Han søger derfor at giøre hans Lær¬
dom fordækt, hans Person forhadt, og tager han ey i Betænkning at opofre Sandhed, naar han
ikkun kand giøre Gorgonium til en farlig Mand. Naar Misundelse findes hos saadanne Per¬
soner, kand den ofte være skadelig; thi Sandheden kand derved blive undertrykt, og Meenighe¬
dernes Beste forsømmes.
Jeg kunde være meget vitløftigere i at vise Misundelsen i fleere Exempler, Fæderne=Lan¬
det har, desverre! nok af dem, der i andre Stænder ere befængede med denne Sygdom, men jeg
vil ey meere røre ved dette, siden den Misundelse, der maatte findes hos dem af de øvrige Classer
