39
haver ikke saa stor Jndflydelse i det almindelige Væsen, og den Skade, der kunde flyde af den, an¬
gaaer ikke det gandske Societe: Jeg vil derfor tale lidet om denne stygge Passions Aarsager; og
naar vi undersøge de samme, finde vi, at det har sig med denne Sygdom i Sindet, som med man¬
ge i Legemet, de have adskillige Aarsager, men en nærmere end en anden; Den nærmeste og for¬
nemste Aarsag til Misundelse holder jeg for at være en uordentlig Philaurie eller egen Kierlighed,
som et Menneske af det Slags har til sig selv, da han i sine egne Øyne er meget, men anseer der¬
imod andre som intet, i det ringeste ikke værdige til at være det de ere. Visse Skrift-Lærde have
opfundet en Distinction imellem den optiske og physiske Sandhed, eller imellem en Tings egent¬
lige og naturlige Beskaffenhed, og saaledes som den forekommer de udvortes Sandser, denne Di¬
stinction kommer her til pas, thi endskiønt mange af Misundernes Hob i sig selv ikke ere skikkede
til at tage imod det Gode, som de misunde andre, saa synes de dog for sig selv at være de, der især
burde bæres paa Lykkens Arme, og frem for nogen hvile i dens Skiød; De formeene at finde det
hos sig selv, der forgiæves søges hos andre, og burde derfor give dem Preference; det som andre
agte for intet, ansee de som største Meriter, og hvad andre holde for Meriter, er i deres Tanker
Baggateller. Dog disse Reflexioner holde ikke alle stik, uden naar Misunderen er tillige en
Daare. Der findes Misundere af en anden Art, der tilstaae en andens Værdighed, de have
intet imod hans Fortienester, de accordere ham gierne, at han har gjort sig meriteret til meere
og bedre end Lykken har vildet unde ham, de bekiende og efter egen Overbeviisning, at de ey ere i
Stand til at være hans Rivaler, og maatte lade ham beholde Overvægten, om begges Meriter og
Habilite skulde legges paa tvende Vægt=Skaale; men de misunde ham dog sin Lykke, og de kand
ey taale at høre eller see paa hans Velgaaende uden at finde som en Torn i Øyet. Efter første
Anseelse synes det vanskeligt at give Aarsagen til en Misundelse af dette Slags; Vanskeligheden
faldt bort, hvis vi med nogle vilde løbe hen til Menneskets Bizarrerie, efter hvilken man holder
for, at et Menneske gjør mange Ting, uden at have Aarsag dertil, uden at kunde vide eller sige
hvorfor? Men Mennesket maa være saa bizarre som det være vil, dets Gierninger og Foreta¬
gende saa urimelige og selsomme, som de allermest kand, saa mener jeg dog, at alle dets Actioner
have deres Grunde, og at intet bliver foretaget uden tilstrækkelig Aarsag, om den samme end ofte
kand være Mennesket ubekiendt; thi den fornuftige Siæl har visselig sine Motiver, af hvilke den
determinerer sig til at giøre hvad den giør, en Misunder af det anførte Slags synes vel ey at
have Aarsag til sin Passion, men har dog, og bedrager jeg mig ikke, troer jeg, at hans Misun¬
delse involverer i sig dette: Han dadler Skaberens Providence, der ey har forundt ham sine
Qvaliteter i den Grad, som en anden, han misunder en anden sit Talent, og anseer med Fortry¬
delse at Lykken har aabnet ham en Vey, paa hvilken hans Meriter ere blevne bekiendte og har for¬
skaffet ham Adgang til den Ære eller Station, i hvilken han befindes; naar vi samle dette tilsam¬
men og see lidet dybere derudi resolveres disse Aarsager endelig i deres første Principio, den
uordentlige og ugrundede Egen=Kierlighed; thi den, der i slig Henseende er misundelig,
hader sig selv i det han elsker sig alt for meget: han haver sig, eller med et mildere Ord: er ikke for¬
nøyet med sig selv, fordi han ey kand holde en anden Stangen, og ey kand see sine Meriter at balan¬
cere mod hans, og vi skulde ey finde ham saaledes sindet, hvis han ey elskede sig selv for meget.
Jeg har sagt, at Misundelse er en Feyl, som mit Fæderne=Land har tilfælles med fleere
Steder i Verden, i hvorvel jeg gierne maa tilstaae, at en Misundelse, som maatte findes hos Frem¬
mede, er uden Tvivl uskyldigere end den, der har Sted hos mine Lands=Mænd, thi det har sig i
Almindelighed med de Nationer, der ere uden for os, at de glæde sig over deres Fæderne=Lands¬
Gode, og den ene seer ikke med skiæve Øyne paa den anden, fordi han kand opfinde et og andet
der kand blive det almindelige Væsen til Nytte; deres Misundelse kaste allene skeele Øyne paa
fremmede Riger, naar de begynde i adskillige Ting at blive lykkelige og skyde sig i Veyret; men i
vores Fæderne=Land er det saa, at den eene Borgere misunder den anden, og, som Ordsproget
lyder, den ene Tiggere kand ey taale, at den anden har en stor Pose;
Odit Fabrum faber, figuloqve molestus
Est figulus &c.
