41
No. 6.
Udgivet den 19. Junii 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Urbis ad exemplum totus conponitur Orbis,
Dat legges reliqvis gentibus illa suas.
Illa docet Patriam mores, lingvam, oscula, vestes
Illa docet recte, vivere, rite mori.
J¬
Jeg har bedet min Commissionaire med mueligste Flid at give agt paa de
Critiqver, som giøres over mit Arbeyde, for at meddeele mig de samme;
Jeg har ogsaa fra hans Haand erholdet saadanne Efterretninger, at hvis
det meere var mit Øyemærke at agere min egen Sag end actionere mine Lands¬
Mænd for deres Feyl, maatte jeg snart begynde at forfatte en Apologie. Som
mine Læseres Smag og Jndsigt er adskillig, saa ere og mine Papirer underka¬
stede adskillige Reflexioner; Nogle angaae de hidindtil udkomne Blade i Almin¬
delighed, andre de tvende sidste Ark i Særdeleshed; Nogle sige: Den Danske
Sande-Mand er alt for Orderig, andre: Han er alt for Ord-fattig, i det sid¬
ste kand jeg bedre finde mig end i det første; thi denne Critiqve: Han siger det
med mange Ord, som kunde siges med faa, er saa meget meere ufordøyelig,
som jeg stedse selv har haft Afskye for deres Skrive-Maade der give fleere Ord
end Realiteter; men efter mine Tanker er Beskyldningen uden Grund, og mue¬
ligt gjort allene for at viise, at man er skarp=seende i det, der ey saa lettelig fal¬
der andre i Øyet. Saa vidt jeg seer, har det sig langt anderledes med en Mo¬
ralist, der giør sig Flid for at afmale Menneskers Feyl med rette Farver, end
det Slags Protocolister, der, for Exempel, have intet at anføre uden visse Per¬
soners Navne og deres ugentlige Gage. Vel er sandt, at jeg i mine forrige
Ark kunde have gaaet en Gienvey; jeg kunde simpel hen have skrevet: De
fleeste af mine Lands=Mænd ere Vanskabninger og ingen Patrioter; de ere Fraad¬
sere og Bugtienere; de giøre Aber og Pikelheringer af deres Børn; de vanska¬
be sig selv med misundelige og skeele Øyne; men det heder Compendia sunt
dispendia, ved at gaae Gienveye tager man ofte Skade, og jeg maatte
spørge: Hvo vilde troe saa slette Ting om Landets Sønner og Døttre paa den
Danske Spectators Ord, maatte jeg ikke da betiene mig af Tydelighed, af kla¬
re og haandgribelige Beviser, at mine Tanker kunde erfares at være grundede,
og enhver der vilde gribe i Barmen og kaste Øyet omkring iblant sine Brødre
kunde tilstaae, at mit Siun ey havde feylet mig, og min Pen ikke fornærmet
Sandheden. Hvor Justitiens Administration staaer paa saadanne Fødder,
at visse Omstændigheder ved en Person kand giøre Dommeren saa blind, at han
