43
det Axiom skulde blive til intet: Veritas parit odium, Sandheden faaer
en broden Pande, og en Mand, der taler Sandhed uden derved at forskaffe sig
Fiender, bliver vel et Exempel uden Exempel og et Phænomenon, der i disse
hykkelske og forvendte Tider ey saa lettelig kand findes.
Jeg maa tilstaae, at Anledningen til dette Ark er selsom, ligesom det ogsaa
er en forunderlig skiønt gammel og almindelig Last jeg her agter at censurere.
Det er ikkun faa Dage siden jeg forlod mit Observatorium paa Landet og drog
ind i Staden for at tale med mine faa Venner; men det var med Møye jeg
kunde trænge mig igiennem Porten; jeg maatte undre mig over den store og
usædvanlige Mængde af Mennesker der vare forsamlede paa et Sted og Skokke¬
viis løbe igiennem adskillige Gader; jeg havde snart sluttet, at Sommerens
Heede havde giort alle disse skikkede til at tage Logement i en Daare=Kiste;
Men da jeg spurdte om Aarsagen til saa stor Conflux og en saa almindelig For¬
virrelse, fortaalte man mig, at nogle Mennesker fra et langt bortliggende Land
vare ankomne, og ved deres usædvanlige Dragt havde skaffet sig saa mange Til¬
skuere. Jeg har endnu ikke erfaret, hvad Virkninger disse Reysende have ef¬
terladt; Jeg har endnu ikke seet nogen af mine Lands=Mænd i Tyrkisk Habit,
skiønt mange af deres Børn i Husarer-Mondure; Jmidlertid vare de fleeste saa
forgabede, og syntes med saa stor Accuratesse at observere de Fremmedes Ad¬
fær, ligesom de i Hiernen vilde indprente billeder af deres Dragt, for siden
at lade sig skiære Klæder og Huer efter disses Facons. Jeg fik herved Leylighed
til at eftertænke den almindelige Lydighed, som mine Lands=Mænd vise i at an¬
tage enhver Forandring i Klæde=Dragt, naar de allene ved autentiqve Be¬
viser kand blive underrettede om dens Antagelse i Frankrige; Jeg har mærket,
at de adskillige og maaskee aarlige Moder have bedrøvelige Influencer i det al¬
mindelige Væsen, og bringe mange Familier i Armod, der, uden at fornærme
den saa ofte paaraabte Velanstændighed, kunde staae sig vel, naar de ikke vilde
holde det for et Samvittigheds Verk, at skiære deres Klæder og Kaaber efter
enhver Vind. Og da dette er en Sag, der baade er skadelig for Fæderne=Lan¬
det og giør ofte dets Jndbyggere af begge Kiøn latterlige, ja giver ikkun de uti¬
dige Mode=Fabriqveurs Anledning til at plage Nationen nu med et nu med
et andet af deres Mode=Jndfald, vil jeg i disse og følgende Blade tale noget om
Moden; dette er en Materie af det delicate Slags, hvorfor jeg ey vil raison¬
nere alt for philosophisk, men moderere min Patriot-Nidkerhed det meeste
mig er mueligt, allerhelst jeg ey saa let kand vente ved mine Tanker at bringe
Reformation til veye i en Ting, der saa meget som nogen anden ligger mine
Lands=Mænd paa Hiertet. Jeg vil for at undskylde, om mueligt er, deres De¬
votion i at observere deres Pligter efter Moden, forestille dem samme under et
Billede af en Gudinde, der fordrer en frivillig Dyrkelse af sine Tilbedere. Den¬
ne Gudinde, vil vi kalde la Coutume: Hun har sit store Tempel til Paris og
sine smaa Kirker snart i alle Europæiske Stæder; Hun certerer med den Ro¬
