44
terske Pave, at udbrede sit Regimente og bringe Verdens Jndbyggere til Ly¬
dighed, til den Ende formerer hun adskillige Planer, har saavel som Hans Hel¬
lighed sine Constitutioner, Decretalia, Canones og Ritualer, med eet Ord:
Hun har forsynet sine Tilbedere med det anseeligste Jus Canonicum, hvorefter de
skal indrette deres Liv, og væ den Luther! der vilde driste sig til at kaste det
paa Jlden; fremdeles ligesom den Romerske Kirke har en ugemeen Styrke i de
mange Jesuitiske Collegier, saa har vores Gudinde ogsaa sine Samlinger, der
har givet hende deres Troskabs Eed, og med mueligste Flid søge at forskaffe hen¬
de et Antal af Proselyter efter det andet; derudi synes dog det Apostoliske Sæ¬
de at have Preference, at dets Slutninger og eengang fældede Domme skal have
Navn af infallible, men la Coutume undseer sig ikke ved at forandre sine An¬
ordninger og Reglements et Aar efter det andet, ja undertiden mange gange i
et Aar, allene for at see nye Lydigheds Prøver af sine Clienter. Den første og
fornemste Pligt, som hun udfordrer af sine Dyrker, er at underskrive en Obli¬
gation, der kand ansees som en symbolisk Bog, og, saa vidt jeg kand erindre, inde¬
holder disse Troens Artikle: 1.) Alle de, der pretendere Navn af la Contumes
Tilbedere, eller herefter maatte blive hendes Tienere, skal renoncere paa For¬
nuft, siden den Religion, hun foreskriver er en Hemmelighed og udfordrer intet
uden at troe og giøre. 2) Fattigdom og vanskelige Tider maa ikke giøre no¬
get Skaar i den Lydighed og Ære, man er Gudinden skyldig. 3.) Interesse,
Velfærd og Liv bør opofres, førend den mindste Punct i hendes Love skulde over¬
trædes, og de, der ikke holde disse Ting dyrebare for at vise Nidkierhed i Gud¬
indens Dyrkelse, skal efter deres Død canoniseres og bære Navne af Martyrer.
4) Den formuende Ungdom paa andre Stæder skal være forbunden at giøre
Reyser til det Sted, hvor la Coutume har sin Hoved=Kirke, for at see hendes
Dyrkelse in Originali og fortplante den med Jver, naar de komme til deres
Fæderne=Land. 5.) Man skal aarligen lade forskrive de Original-Dukker, som
efter Gudindens Forste forskrift ere fabriqverede, og bør de samme ansees med lige¬
saa stor Ærbødighed, som Gudinden selv. 6.) Man skal agte dem, der
ey vilde underskrive Gudindens Instrux, som Daarer og Kiettere, der ey ere vær¬
dige til Livet. Disse ere uden Tvivl de fornemste Pligter, som denne Gudinde
fordrer af sine Vasaller, og seer man, hvor vel de stemme overeens med den Ro¬
merske Kirkes Systema, saa at ligesom denne overalt søger at udbrede den Ro¬
man=catholske Troe, saa søger hin at udbrede de Fransk=catholske Maneerer og
Facons. Jeg har i at anføre dette opførdt mig som de Egyptiske og fleere He¬
denske Præster, der ikke forestillede de vanskabte Religioner i deres rette Skik¬
kelse, men ved specieuse Ord og Forklaringer lagde adskillige Dækker over dem,
at deres indvortes Hæslighed ikke skulde falde Almuen i Øyer, hvilket mueligt
vilde have opladt Øyet paa de fleeste, og bragt dem til at see sig om andre og
bedre Guder, og ey saa blindt hen dyrke en Koe eller en Soe med guddomme¬
lig Ære, saaledes maatte og de Danske Messieurs og Demoiselles uden Tvivl
