46.
Ting til, da er det visselig Klæde=Dragt; og synes det derfor lige meget, enten jeg klæder mig i
Purpur eller grovt Vadmel; men et Menneskes Intention og andre Omstændigheder kand giøre
den Ting, der i og for sig selv hverken er ond eller god, til een af Deelene, og altsaa dependerer
de indifferente Tings Moralite ikke allene af Øvrighedens Bydende, men endog af det Menne¬
skes Øyemærke, der omgaaes med de samme, og andre Omstændigheder, der kand findes ved Men¬
nesket. Det Menneske, der allene betiener sig af Klæder for at skiule sin Nøgenhed, hvilket er det
første Øyemærke med Klæder, giør, at Klæde=Dragt for ham bliver en Middel-Ting, men den,
der klæder sig af Ambition for at behage andre, giver strax ved sit Sigte den ellers indifferente
Ting en Moralite, og giør at den ansees som en Lyde, og naar samme Menneske, (for ved mag¬
nifiqve Klæder at vende alles Øyne til sig,) sætter sig i Armod, ja vel og bedrager sin Næste, bli¬
ver denne Gierning en af de allerverste, og det er Aarsagen, hvorfor jeg i Særdeleshed censure¬
rer mine Lands=Mænds Lydighed imod Modens Love; man kand sige at Ambition, eller rettere
en taabelig Stolthed contribuerer meget til de mange Forandringer. De Høye og Formuende
vil par tous distingvere sig fra den almindelige Hob, kand nu dette ikke skee ved Dyd og Meriter,
saa maa det skee ved Magnificence i Klæder og anden Adfær, men neppe have de antaget en Mo¬
de, førend Personerne af de nedrigere Classer blive deres Aber, ja enhver Maren Amme giør hvad
hun kand for at komme med; dette kand ey andet end oprøre de Ophøyedes Gemytter, og see de sig
derfor forsynede med en anden Forandring, hvilken de ey heller beholde for sig selv; thi naar en
adelig Dame vil i Morgen betiene sig af et Hoved=Smykke, der ey tilforn er seet, kand hun paa
Søndag imod Forhaabning see andre af samme Facon paa enhver Kræmmer, ja Skræder= og
Skomager=Kone, og naar dette har sig saaledes, hvo vil og undre, at jeg siger med Porten:
Hic vivimus Ambitiosa.
Paupertate omnes -
Vi leve her som Betlere,
Hvis Stolthed, dog enhver kand see.
Vel er sandt, at vi i vores Fæderne=Land paa nogen Tid have seet den alt for store Pragt hos mee¬
nige Mand indskrænket, hvilket synes at være til Fordeel. Man kunde for Exempel neppe tilforn
see en Kone, skiønt hun var udelukt af alle Rangs=Classer, at aflegge en Visite hos sin Naboe el¬
ler bivaane nogen publiqve Cerimonie, at hun jo kom frem som et levende Guld-Bierg overalt
glimrende af Juveler. Nu derimod er denne Pragt kommen af Moden maaskee til deres Beste,
der vilde misunde andre deres Glands og derfor søge over Kræfterne at giøre sig ligesaa skinnende;
Men see vi noget nøyere ind i dette, befinde vi, at den første Magnificences Afskaffelse har givet
Anledning til en anden; thi Kilden hvoraf begge reyse sig, er bleven ved Magt; det er en afgjort
Sag, man er ey fornøyet med sin Skabning, man vil stedse giøre sig deyligere end man ere, lignen¬
de herudi de Skildrere, der, for at fornøye Originalen, flattere Copien, saa at man ey alle Tider
kand testere om deres indbyrdes Conformitæt, især vil det skrøbelige Kiøn have Privilegium
paa at dadle Naturen og ved u-ægte Midler erstatte dens Mangel, naar det derfor ey maa pryde
sig med Juveler, forskrives Materialier til glimrende Blomster, og naar Halsen ey maa zires med
Ædelstene, giøres Anstalter til en Staal=Tour, saa at en Scene forandres ikkun til en anden, og
Personerne, der saaes i gaar paa Theatro at glimre som Solen af solide Prydelser, sees i dag¬
at prunke med ægte eller uægte Blade, der i Henseende til deres idelige Forandringer og liden Be¬
standighed blive snart ligesaa kostbare som de første. Saadanne Virkninger have Moden, og
det er ey at undre, naar man veed begge Kiøns Principia, der rette sig efter Moden; Et Fruen¬
timmer veed, at mange af det første Kiøn lade sig let bedrage af Exterieurer, hun viser sig derfor
nidkiær i sin Gudindes Dyrkelse, at hun igien kand blive deificeret, eller gjort til Gudinde, og
herudi bliver hun ofte lykkelig; thi vi see jo mange, der ere saarede af Kierligheds Pile, at tiltale
deres Amasier i ligesaa hellige og devote Terminis, som de Franske St. Genovesam, saa at den
Mystiske Deification er ikke saa aldeles at forkaste; Vi kunde bevise dette med adskillige af de San¬
ge, som Elskovs Tienere istemme for at behage deres saa kaldede Gudinder, ja vi finde Mængde
