47.
af Brude-Vers, i hvilke sees saadanne prægtige Apotheoses eller Deisicationer; Fruentimme¬
ret, der ikke altid søger Ære i det, der er Ære værd, stræber ogsaa ved yndige Miner, skinnende
Klæder og Conduite efter Moden at giøre sig meere og meere elskværdige, at hvad Historiei med
Uvished sige om Tegnet, der lod sig see for den store Constantino, det kand vi med Vished sige om
Moden i Henseende til Fruentimmeret, ja vel og mange Mands Personer; in hoc vinces, i det¬
te Tegn skal du vinde, men efter mine Tanker er et deyligt Ansigt, hvide Hænder, prægtige
Klæder og Conformite efter Moden ikkun u-ægte Motiver, og skrøbelige Støtter, paa hvilke in¬
gen solide Ære og Kiærlighed kand bygges; Gudinden er dog et Leer=Kar, og det i hvilket Alder¬
dom og andre Tilfælde kand giøre mange Antegnelser, der ikke ere saa behagelige. Jeg vil ey op¬
holde mig med at tale videre om Moden i Klæde-Dragt, men allene anføre nogle Stropser der
gaae ud paa samme Materie:
Du beder mig, min Ven, om Moderne at skrive;
Men ey en Riis Papir tilstrækkelig kand blive,
Du Underretning vil begiære om en Sag,
Der, naar den viises skal, udfordrer Aar og
Dag.
Dog hermed kortelig jeg dig meddeeler dette:
Man henter Ordre fra Madame la Coqvette,
Hvorledes aarlig man sin Dragt indrette skal,
Naar man vil have Sted blant de Galantes
Tal.
Nu skal paa Hovedet Casteller, Taarne bygges.
Nu med en Jern-stang de spæde Lemmer trykkes,
Nu stumper man sig af for ret at lade see,
Hvor net og vel man veed at føre Fødderne.
Nu en Clarinda sees med sværtet Nakke prunke,
Nu Celimene saa i Daarlighed at siunke,
At hun Perrykken ey sin Broder unde vil,
Om hun endog for den skal sætte S** til
Hun meener, at hun ey kand Navn af Jomfrue
bære,
Med mindre krused hun i Hovedet skal være;
Men hendes Lokke jeg anseer som et Signal,
At hun paa Fransk og Dansk er bleven rigtig
gal.
Hør, kiære Ven, engang, hvor Rosimunda sukker
See hvor hun længes, før hun faaer de Franske
Dukker,
Fra Modens Hoved-Stad som hun forskre-
vet har
For siden at faae Navn af theatralske Nar.
En Dame, Jomfrue kand nu ingen Mand
fornøye,
Om hun forbander ey sin Hue, Flaske-Trøye,
Den Jomfrue ikke kand sig vente nogen Mand,
Der ey paa rette Sted sin Skiønplæt sætte
kand.
Nu bæres Kaaber i en Form af Adriene,
Nu kommer Ordre, de skal være meget pene,
Saa efter Veyret man sin Kaabe skiære maa
Om ey blant andre man vil som Vidunder
gaae.
Nu er det Moden sig paa Lænde-stoel at strække,
Og de Besøgende sin Haand til Kys at række,
Nu Afskeed taget har det gamle Danske Du,
Blant Mand og Kone det nu heder: Voulez
vous.
Florinus havde tænkt Theologie at lære,
Dog syntes han, derved var ikke megen Ære,
Nu er han bleven af en doven Qvietist
Forvandlet til en stolt og taabelig Jurist.
Begierer du Beviis? jeg strax kand appellere
Til en Juridisk Dragt jeg seer Florinum bære,
De grønne Klæder og Cocarde i hans Hat
Beviiser, at han har paa Jura taget fat.
J Dag man Hatte bær i Form af Melke-skaaler,
J Morgen Moden ey saa lave Hatte taaler
I Dag Manchetter skal kun til et Haand-Led
gaae,
J Morgen lige ud med Fingre-Ender staae.
Parvillus synes mig tre Palmer høy at være,
Men Klæder, Kaarde, Stok vil efter Moden
bære.
En Stok tre Alen lang han udi Haanden har
For efter Moden sig at giøre smukt til Nar.
Dementius er hiem fra Frankerige kommen,
Fra Facultætet han en Bog har udi Lommen
Han kalder den et nyt og rigtigt Reglement,
Hvor efter Danske Folk skal rette Klæder,
Gang.
Insanus læser den og hiertelig sig glæder,
Han faaer sin Moders Skiørt, lar hente strax sin
Skræder,
Paa nyeste Facon en Kiol vil have syt
Fordømmer fancte det, der ey er fransk og
nyt.
