48
Hans gamle Fader maa i bondløs Gield sig sætte
For han ey sætte tør sin galne Søn til rette;
De brede Skiørter, som han seer hos andet
Kiøn,
Han accordere maa sin ellevilde Søn,
Er dog forsikkret, ey det længe blir ved dette,
Thi af Erfarenhed han haver lærdt at giecke,
At naar indfinder sig en anden Mode-Nar,
De gamle Moder strax i Staden Ende har
Han siger vel. Min Søn, det lader sig ey giøre
At, naar Forandring du paa Klæde-Dragt kand
høre,
Du da vil klædes med paa nyeste Maneer;
Men Sønnen trodser, og sin Fader kun beleer 
Ey sans Facon Papa, jeg vide maa at leve
Kand jeg vel andre see i Modens Klæder sveve,
Og skulde ey gaae med? Tag ikkun paa Cre¬
dit,
Lad Kræmmeren see til hvad han kand faae
for sit.
Det bedre er i Gield til begge Øren være,
End Navn af Usel-Ryg og Skatte-Borger bære,
Papa kand med Plaisir jo gaae til Slutterie,
Naar han sin Søn kand see en Maitre de¬
Petits (*)
Jeg Moden følger, om jeg end skal stiæle Penge,
Hvad skiøtter jeg, om man mig derfor lader
hænge,
Jeg hænger med Honeur, naar om mig siges
kand.
Stat Vandrings-Mand og see en alamo¬
disk Mand.
For Folk at være lig og efter Moden leve,
Du seer ham hid og did i denne Galge sveve
Hans Liv var Moden ligt, hans Død er
ligesaa,
Som andre Tyve han til Galgen maatte
gaae. &c., &c.
Papiret tillader mig ikke at være meere vitløftig, jeg slutter derfor mit Ark; og siger allene,
at mit Fæderne-Lands Børn, der ere saa hidsige i at efterabe fremmede Maneerer, og for at blive
skikkede efter de adskillige Moder, berige ofte dem, der ere uden for os, og distinqvere sig selv
ved Fattigdom og Hofmod, kand i Fornuftiges Øyne ikke fortiene Navn af retskafne Patrioter,
med mindre man vilde sige, at den Danske Nation derved viser sig at være af det polerede Slags;
men efter mine Tanker er en Polak, der holder ved sin gamle Habit, og en Bonde paa Amager,
der i steden for at polere sit Legeme med alamodiske Klæder, legger Vind paa at polere sin Pung
med Penge, bedre faren end de mange polerede Stodere, der af pure Nidkierhed i Mode-Dyr¬
kelsen frygte for at ledsages til Slutteriet, saa ofte de høre deres Dør gaae eller see en Politie-Be¬
tient uden for deres Vinduer, ja vi skulde see Hierterne at sidde i de alamodiske Buxer, naar en
Slave af Moden er nær ved de bedrøvelige Dage i Aaret, og ved ellevte Junii og De¬
cembris maa frygte for at blive bombarderet med tusinde Regninger
fra Kræmmere og Skrædere, dem han ey seer
Udveye til at betale.
(2) Poeten har her taget sig Frihed at vende op og ned paa denne Charactere, muelige
for at vise, at de der lære den, ere overalt forvendte.
P. S. Læseren vilde ey ansee det som en Feyl af mig, at adskillige Trykke-Vildelser ha¬
de indsneget sig især i Arket No. 3. de mærkeligste ere disse Pag 21. lin. 31 findes Dagen i
steden for Dugen pag. 24 lin, 33 Jord-Rot i steden for Jord-Drot: Det er ey at undre,
at naar Feyl skal giøres offentlige, der giøre Mennesker til Vanskabninger, saadanne Ord kand
indfinde sig, der ligeledes ere vanskabte.
Adskillige have vel mældet sig hos Bogtrykkeren for at erfare, om Spectator tager imod
Breve, men da han allerede har provianteret sig med et temmelig Forraad af Materier, be¬
høver han i lang Tid ey at see med fremmede Øyne.
