50
det ringeste kand overtale dem som til at nedbryde Gudindens Altere, deres
egne Huuse, siden de Love, hun udgiver, og de Anstalter hun gjør til sin Dyr¬
kelse, viise tydelig at man maa ansee hende som et Principium malum eller Ma¬
nichæisk Gudinde, der finder Fornøyelse i at see sine Tilbederes Undergang, ja
en liden Jndsigt i hendes Ordonancer giør hende af en skinnende Soel til den
fæleste Comete, der forud spaaer om et tilkommende Onde.
Det bliver mig, desverre, ikke besværligt endnu i Dag at føre min Pen¬
i samme Materie, mit Fæderne Land giver overflødigere Andledning, end jeg
nogensinde vilde ønske; dog vil jeg hverken komme det ene eller andet Kiøn for
nær ved at tale meere om deres Klæder; jeg kand uden at feyle slutte mig til
deres Reflexioner over mit forrige Ark. Nogle have beleet mig, andre ere for¬
bittrede, ingen forbedrede, skiønt alle om Sandheden ere overbeviiste, hvilken
altsaa endog i dette Stykke har udstaaet alle de Fatalia, som enhver Sandhed
pleyer at være underkastet. Jeg vil allene i dette Ark tale noget om Moden i
andre Henseender, ikke fordi jeg venter Forandring, men fordi det er min Pligt
at tale Sandhed og legge de Ting for Dagen, som mine Lands-Mænds fortrylle¬
de Øyne ikke vil eller kand see. Jeg har tilforn forestillet de Feyl, som Foræl¬
dre begaae i deres Børns Opdragelse; jeg har viist at mange indrette Educa¬
tionen ikke efter Fornuftens Regler men Tidernes Smag og de brugelige Mo¬
der; Nu tager jeg mig Frihed at betragte Modens Jagttagelser, naar et Barn¬
skal løses af et Fængsel for at komme i et andet, det er, naar et Barn tager Af¬
sked fra sine Forældres Huus for selv med en Ægtefælde at legge Grunden til en
Familie. Her giver jeg mig ud paa et vitløftigt Hav, og vilde jeg opholde mig
med at raisonnere over alle de Poster, som i denne Sag kunde forekomme og
fortiene Censure, maatte jeg frygte for ey igien at komme til Land; Læseren
pardonnerer mig derfor, om jeg gaaer et og andet forbi, der kunde meritere
Anmærkning. Først fordrister jeg mig som en Assessor Auscultans at bievaane
et Kierligheds Conseil, at jeg siden kand tale lidet om det Fundament, hvor¬
paa mange Kierligheds Contracter blive stillede, og hvad Kraft Moden har til¬
at knytte det Baand, der sielden uden ved Døden kand opløses. Venusta er.
et Fruentimmer af deylig Skabning, og Naturen synes ved de yndigste Lincamen¬
ter at have distingveret hende fra de andre af hendes Kiøn, hun veed og selv,
at hun er deylig, dog synes hun, at den medskabte Skiønhed er ikke nok til at
forskaffe sig Elskere og Tilbedere; Hun stræber derfor at giøre sig meere og meere
skikket efter Moden, hun indretter sit Comportement efter de nyeste Maneerer,
og ved den Konst har indtaget mange Hierter. Jsær har hun tvende Beylere,
men begge drives ikke af lige Motiver; Vi vil kalde den ene Gravinus og den
anden Formosus. Den første har mange Midler og af alle Fornuftige er anseet
som en Person, der baade besidder Dyd og Forstand; men hans Ansigt er al¬
vorligt og hans Væsen stille. Han kiender Jomfruens Forældre, og Kierlighed
