1.
lader ham supponere, at en Datter, der har saa dydige Fodspor at følge, maa¬
være ligesaa deylig indvortes som udvortes; han støder sig vel lidet over hendes
udvortes Adfærd, men haaber, at Alder og fornuftige Forestillinger kand herudi
gjøre de ønskeligste Forandringer; Forældrene ansee det som en Lykke, om de
kunde see deres Datter forsynet med saa brav en Mand, og sig selv med saa elsk¬
værdig en Sviger-Søn; men Jomfruen er ikke at bringe paa Kierligheds Tan¬
ker, kand man troe hendes Ord, vil hun heller leve sin øvrige Tid i et Closter,
end gifte sig med et gammeldags Ansigt. Formosus derimod er en galant Hom¬
me, fører en smuk Person, og man skal ey see en Knap paa hans Kiortel, der
jo er efter nyeste Facon, han har en flydende Tunge, og kand man giøre Slut¬
ninger af hans flerede Hat, har Naturen undt ham et flygtigt Hoved; Han¬
raisonnerer hurtig i alle forekommende Materier, skiønt de fleeste Tider uden
Fornuft; Skeer det, at han paa een Tid samles hos Jomfruen med sin Rivale,
stikler han stedse paa de alvorlige Ansigter og finder Fornøyelse i at giøre for¬
agtelige Critiqver over dem, der ey vide at leve, naar han taler med Jomfruen
allene, finder han mange Ting at sætte ud paa Gravino for at udslukke de Kier¬
ligheds Gnister, der mueligt ved Forældrenes Forestillinger og egen Eftertanke,
kand være komne i hendes Hierte. Kort sagt: Han indtager ved sit alamo¬
diske Væsen saaledes Venustam, at hun er døv til alle de Formaninger og
Overtalelser, som giøres af hendes Forældre, og hun har lagt saa stort Mærke
til Formost Condulte, at hans Opførsel efter Moden gielder meere i hendes Øy¬
ne og Tanker, end allerravini Midler og den ønskelige Tilstand, hun ved ham kunde
sættes udi; men de følgende Tider lære hende, at hun har ladet sig bedrage
af et udvortes Skin, og giort det ulyksaligste Val, ja er færdig at gaae i Jor¬
den af Sorg, naar hun seer de lykkelige Omstændigheder, i hvilke hendes Na¬
boe-Jomfrue er sat, der har besluttet at leve og døe med Gravino. Saadanne
Exempler ere i Fæderne Landet ikke u-sædvanlige, og seer man heraf, at de Slut¬
ninger ere ikke u-bedragelige, der giøres fra det udvortes til indvortes; men at
de, der ligne hinanden i at efterleve Moden, tage mærkelig Feyl, naar de der¬
af vil dømme om Hierternes Overeensstemmelse, hvorpaa de, der vil indlade
sig i Æteskab, fornemmelig maa henvende Øyet. Jeg vilde derfor, at ingen
af de contraherende Parter vilde i saa vigtig en Sag gaae i blinde, eller ansee
dette Principium: Man maa have noget for Øyne, for den trygeste Vey,
naar de vil udvælge sig een, der skal tage Deel i deres Byrder. Men jeg er
imod Forhaabning bleven alt for vitløftig i dette, begiver mig derfor fra Æg¬
teskabets Begyndelse til dets Fuldbyrdelse ved de brugelige Ceremonier. Jeg
fordrister mig ikke at criticere de samme; thi jeg maatte da holdes for den,
der vilde kuldkaste en af Religionens Grund-Støtter; jeg siger allene, at om¬
det end er Moden paa de fleeste Stæder at betale de saa kaldne Brudevielser,
kunde dog de Fattige, der ofte for at fornøye deres Præst, maa søge fremmed
