5
nu forføyer mig fra den Dødes Grav og besøger hans efterladte Enke, in sørgelige Eenlig¬
hed, finder jeg nye Anledninger baade til at lee og græde. Taarene staae mig i Øyet, naar
jeg finder Bedrøvelsen at være af det rette Slags og en Virkning af den redelige Kierlighed,
med hvilken hun elskede sin Mand, jeg er ogsaa færdig at græde, naar jeg betragter, at det
lidet Arvegods, som de efterladte Børn kunde vente sig, er bortsat paa deres døde Faders Liig¬
færd, men, naar jeg finder et glad Hierte under en traurig Masqve, og et løsagtigt Ansigt
at skiules af et mørkt Flor, barer jeg mig ikke for Latter. Lasciva er en Enke af dette Slags,
hendes Jomfrue Væsen var saa bekiendt, at hun i lang Tid maatte expectere paa den, der¬
kunde være hendes Skiul; Den ærlige Incautus blev til sidst saa ulykkelig, at hans Lod faldt
paa dette stinkende Sted; han havde i lang Tid baaret sin Skjebne som andre hans Brødre,
med Taalmodighed, men hans Hustrues Extravagancer bleve til sidst saa øiensynlige, at han
havde resolveret med allersnareste at appellere til en Tamper-Ret, imidlertid døer han,
og forglemmer ikke Lasciva at giøre alle muelige Anstalter til dybeste Sorg, hun taler i de
første Tider med en sukkende Røst om hendes afdøde Mands Fromhed og Sagtmodighed, og
herudi synes hun at have ret, thi en anden vilde maaskee ikke bære sit Kors med den Taal¬
modighed; hun siger med Graad, at hun aldrig faaer hans Lige, og har derfor saa meget
større Aarsag at græmme sig over hans tillige Bortgang, men jeg farer ikke vild, om jeg an¬
seer alle disse Jammer-Ord og Væ=Klager for Hyklerier, og Ord, der siges allene for at siges,
Lasciva talede meere Sandhed, om hun over sin Mands Død vilde giøre disse Resterioner:
Det var vel, at jeg paa den Maade blev skildt ved min Mand; thi ellers havde det dog til
min Skiendsel skeet ved en Tamper=Ret, nu er det mig allene derom at giøre, at faae een
igien, der har ligesaa svage Byne og ligesaa fromt et Hierte som den Døde. Hun sees vel i
dybsørgende Klæder og har forsynet sine Domestiqver med Sørge-Tøy, men sligt skeer allene
efter Moden, og ingenlunde for at vise Prøve paa sit bedrøvede Hierte; thi hun tager ey i
Betænkning i sin traurige Habit at møde paa et Bal og lade sig finde paa et Assemblee for at
fordrive Tiden med sine gamle Søstre og forrige Galaner, hvilket er alt hvad man kand pre¬
tendere af en dybsørgende Enke.
Nu jeg kunde være meget vitløftigere i denne Materie, jeg kunde vise Nodens Jagt¬
tagelser i fleere Henseender, men Papiret befaler mig at afbryde, og jeg kommer endelig til¬
Moralen af mine Blade, ventende mig ikke uden Aarsag dette Spørsmaal: Hvad haaber J.
at udrette med disse eders Betragtninger over Moden, Jeg svarer, skiønt til liden Roes for¬
mit Fæderne Land: Slet intet. Naar jeg kaster et Øye tilbage i de ældre Tider, finder jeg
intet, der kand give mig Haab om Reformation, enskiønt jeg her kunde ønske den in Capitibus¬
& membris i Hovederne og de andre Lemmer, thi alle ere inficerede af en Mode=Syge, og
enhver Jomfrue=Dotter kand ansees som en Stella crinita eller Comete for den Familie, af
hvilken hun er et Lem. J begyndelsen af det fjortende Seculo fandtes nogle underlige Brø¬
dre i en vis Munke=Orden, der skildte sig fra de andre ved en særdeles Hellighed, hvilken
efter al Anseelse var ey at finde uden i deres Hætter, hvorfor og en vis Skribent kalder dem
med et artigt Navn Capuce-Helgene; Disse Brødre vare saa nidkiere i at handthæve
deres Huer, at de heller vilde miste Livet end de samme, og seer man heraf, hvorvidt et Men¬
neske kand gaae, der til Side sætter Fornuften. Naar jeg betragter, hvad Opsigt det vilde give
i Fæderne=Landet, om man foretog nogen Reformation i Moden og forbød Indbyggerne at
dependere i dette af de Parisiske Capricer, er jeg snart færdig ikke at ønske nogen Forandring,
opførende mig herudi som Qvinden, der hver Morgen gjorde sin Bøn til Guderne, at de vilde
holde Haand over Tyrannen Dionssto og unde ham et langt Liv, givende hertil denne Aarsag
fordi hun frygtede, at han skulde blive succederet af en verre, der vilde øve et større og
meere utaaleligt Tyrannie, og om jeg end som en Patriot vilde ønske, saa lærer dog alle Ti¬
ders Erfarenhed, at jeg ey kand haabe nogen Forandring; thi saa farlige og daarlige som Fæ¬
