55.
derne Landets Børns Principia ere i dette Stykke, saa rodfæstede ere de ogsaa, og anseer jeg
enhver privat Skribentes Pen alt for svag til at kuldkaste dem. All Verden har undret sig
over, hvorledes den Ægyptiske Nation, der vilde ansees som den viiseste under Solen, kunde
forfalde til saa store Daarligheder, og tilbede ey allene de skadeligste og vederstyggeligste Dyr,
men endog adskillige Kiøkken-Urter, hvorved den har givet Juvenali Anledning til at skrive
og skiemte:
Porrum & Cede nesat violare i frangere morsu¬
9 sandt Gentes, qvibus hos nascuntur in borti¬
Numina.
At æde Løg hos dem som Synd antegnet er,
hvilket helligt Folk, hvis Guder Jorden bær¬
Og sandelig man kand ey andet end blive Hoved svimlet naar man betænker den Alvorlig¬
hed og Accuratesse, som Mennesker vise i at observere alle de Punkter, som Mode=Love¬
ne indeholder, ja falde i største Forundring, naar man seer, hvorledes de ey allene sætte
Fornuft men endog Velstand og de vigtigste Ting til Side allene for at vise sig skikkede end¬
og efter de urimeligste Forandringer og vedtagne Maneerer. Kilden til denne Daarlighed
seer jeg, men mistvivler og at kunde stoppe den. Jeg trodser mine Brødre, at ingen i¬
blant dem, hvor mange Farver de end vil strygge over denne deres Feil og hvor mange Und¬
skyldninger de end vil betiene sig af, skal kunde give anden Aarsag til deres Urimelighed i at
følge Moden, end et stolt Hierte og en ligesaa umættelig som ugrundet Begierlighed efter
Ære, Jngen af dem skal med Sandhed kunde nægte, at jo dette er en Hoved-Artikel i de¬
res Mode Systema: Jeg vil ey være ringere end andre, jeg vil ey passere for en Sin¬
gularist. Maatte Fornuften (jeg vil ey som Philosophus gaae videre) have et Ord at sige
til deres beste, vilde den lettelig overbevise dem, at den Ære, som søges ved conformite¬
efter Moden i hvad Henseende det end maatte være, er aldrig solide, og i mine Øyne pas¬
serer den for en daarlig Mand, der vil kaste Naade eller Ære paa et Menneske allerne i Be¬
tragtning af hans Opførsel efter Moden, ligesom den ikke handlede meget fornuftigere, der
vilde dømme om et Menneskes Ydmyghed, Merite og Guds Frygt af en gammeldags Kior¬
tel og en Perykke, der ey var pudret. Jeg veed vel, at Mennesker, der blive hængende ved
Exterieurer, fælde sligge partiske Dømme; jeg veed for Ex. at mange af en Advocats præg¬
tige Eqvipage og delicate Leve Maade giøre Slutninger til hans Habilete i Juridiske Pro¬
cedurer, ligesom mange dømme en Mand at være fornuftig, fordi han har Rang og Navn
af det, der udfordrer Fornuft, og en Præst at være lærd, fordi han har mange Bøger, da
det dog ofte maa hede om den sidste:
Doctior et Domino Bibliothea sus,
Bibliotheket er lærdere end Manden der eyer det.
Slige Domme, der grunde sig paa et Menneskes Adfærd, ere ligesaa lat¬
terlige, som de ere bedragelige og forvendte, og man skulde ey lettelig kunde ven¬
te saadanne Slutninger af fornuftige Creature, hvis Tiderne ey kunde produ¬
cere Autentiqve Beviser; Jeg erindrer mig, da jeg som Gouverneur for en vis Her¬
res Søn opholdt mig ved et fremmed Academie, at have seet et mærkeligt Exempel paa det¬
te i et Fruentimmer, der til en daglig Plage for mig var bleven min Gienboerske. Denne
skulde aldrig lade sig see i sit Vindue om Formiddagen, thi hun pleyede da at gaae i sin Nat¬
Habit, men saasnart hun ved fine Prydelser, der vare fattige nok, havde sat sig i Stand til¬
at tage imod en Person, der hver Eftermiddag indfandt sig hos Jomfruen, og sluttelig hav¬
de forelsket sig i hendes Ansigt, kunde man stedse see hende med Vinduet om Halsen, og
hendes pyntede Hoved dreiede sig nu til een nu til en anden Side, jeg havde Aarsag heraf
at slutte, at hun allene søgte sin Ære i sine Klæder, meenende, at hendes Elskere snart kun¬
