36
de give hende Afskeed, om han af en Hendelse skulde treffe hende sine Rat Klæder, ligesom
Jomfruen ogsaa syntes meere venlig og beleven, naar hun kunde see ham i sin fulde Eqvipa¬
ge, end naar han kom dansende i en Reyse=Kiol. Historien er saa latterlig, at den neppe
burde have Sted i mine Blade, ikke desmindre tiener den dog til Beviis paa en forvendt
Smag. Af dette jeg allerede har sagt kand vi med Sikkerhed uddrage denne Slutning, at
et stort Skaar vilde giøres i Mode-Dyrkelsen, og en merkelig Apostaste fra la Coutumes
Religion foraarsages, om mine Lands-Mænd allene vilde betiene sig af Fornuften i at giø¬
re Forskiæl paa det, der virkelig er Ære værd, og det, der allene synes saaledes efter Jnd¬
bildning og Sandsernes Forestilling. Men da det ikke er venteligt, at Fornuften faaer Fri¬
hed at øve sin Jurisdiction formedelst de mægtige og idelig stormende Passioner, vil jeg til
Slutning anføre en Project, som en forstandig og tillige anseelig Mand ved en vis Leylig¬
hed gjorde til Modernes Afskaffelse i nogle Henseender. Han besværede sig over de store
Udgifter, som han aarlig havde allerne for at følge Strømmen og vedligeholde sin Eqvi¬
page efter Moden, hvortil hans aarlige Jndkomster ingenlunde vare tilstrekkelige; han be¬
klagede ogsaa, at han imod sin Villie skulde være iblant deres Tal, der skulde give Folk af
ringere Stand Anledning til deres ubodelige Skade at efterabe dem, der ere meere fornem¬
me, han sagde derpaa, at det almindelige Væsen kunde høyligen være tjent med en Foran¬
dring i den overflødige Pragt, som er bleven alt for almindelig, og projecterede han der¬
paa en Maade, hvorledes herudi kunde skee den ønskeligste Forandring uden mindste opsigt:
Alle, sagde han, ere uden Tvivl enige med mig derudi, at det er ikke for vor Dyd¬
skyld vi bære vore Klæder, at Klæder forskaffer os i de Fornuftiges Øyne ingen
Ære, og giøre os hverken til større eller bedre Mennesker end vi ere. Naar nu
vi, som ere satte i høy Stand, see, at andre, der ikke have Kræfter til at opføre sig
som vi, dog sætte sig i Armod for at ligne vores Pragt; burde vi som rette Patrio¬
ter nedlegge vor overflødige Magnificence saa vel i det eene som andet, og vi kunde
da haabe, at de, der af Misundelse havde efterabet os i vor Appighed, vilde nu
ligeledes følge os i vor Tarvelighed; lad være dette skeete af uægte Motiver, saa
var dog Riget bedre tient med saadanne Borgere, hos hvilke det var bleven Mode
at være tarvelige end dem, der alle efter Moden ere fattige. Papiret tillader ikke at
examinere dette Project, og, endskiønt det maaskee kand være interesseret, siden dets Autor¬
selv var iblant dem, der havde liden Fordeel af Moden, saa synes det dog antageligt, hvor¬
vel jeg er ikke saa daarlig at recommendere det, meget mindre at haabe dets Jverksættelse.
Det klinger vel ikke meget i deres Øren, der enten ere Slaver af Moden, eller pro¬
fitere af Moden; men de første ere urimelige, og de sidste kand ey som Patrioter
begiere, at en nyttig Reformation skulde gaae over styr, allene fordi
de derved maatte tage Skade.
