57
No. 8.
Udgivet den 3. Julii 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Indignus Patria merito censeris Anilo,
Namqve pudet Patriæ te, Patriamqve til.
Germanos, Gallos, Anglos tu qværis & Indos,
Hos landas, Patriæ sed tibi fordet opus.
P¬
hantasie og forefattede Meeninger ere farlige og bedragelige Veyvisere, der
forlede mange Mennesker fra Sandhedens Veye og styrte dem i haand¬
gribelige Vildfarelser, ligesom de samme have og mærkelig forøget deres
Tal, der gemeenligen kaldes Kietter=Magere, hvilke ofte har anseet en Lærdom
for Orthodoxie, der allene har været saaledes i deres Jndbildning, og efter den¬
nes Anførsel udraabt det for en vrang Troe, der i sig selv var ret. Jeg for
min Person bruger i disse Henseender al den Forsigtighed, der er mig muelig,
og ligesom jeg ey uden største Fornødenhed og kraftigste Overbeviisning forla¬
der de Meeninger, jeg kand have fattet i et eller andet, saa falder jeg ikke hel¬
ler lettelig til at give nogen nye Meening eller Forslag Qvarteer, med mindre
jeg erfarer den at være grundet. Det er hverken en over Fornuften herskende
Phantasie, ikke heller en taabelig Egensindighed eller sære Capricer, der har
ført min Pen i mine sidste Ark, men en Kierlighed, der er blandet med Med¬
ynk, har opmuntret mig til at gaae de herskende og i mange Henseender skadelige
Moder i møde; ikke heller skal de, som kiende mig kunde sige, at jeg i dette
har efterfulgt deres Exempler, der med Jver og Nidkierhed declamere imod
Moden, saa længe de ey ere i Stand til at opføre sig efter dens Forskrift, men
mortificere strax deres forrige Invectiver, saa snart Lykken giver dem Vind,
at de kand følge Strømmen; Jeg er, desverre, alt for meget forbunden til at
være skikket efter den almodiske Verden, og kunde mine Betragtninger naae
deres Maal (hvilket jeg dog ey er saa taabelig at haabe) er jeg iblant deres
Tal, der ved en ønskelig Forandring kunde have anseelige Fordeele; det kom¬
mer nu an paa et Forsøg, og enskiønt Fæderne=Landet mueligt har alt for stor
Overflødighed paa Secter og Partier, saavel i Religionen som Staten, saa har
jeg dog ey taget i Betænkning, hvorvel jeg er en Hadere af det Secteriske Væ¬
sen, at legge Grunden til et nyt, og er det Tiden, der skal lære, om jeg heri
bliver saa lykkelig som mange andre, hvis ofte daarlige og urimelige Meeninger
finde mange Elskere. Alle de, der vil give sig under min Fane (men jeg fryg¬
ter at der findes ingen) skal herefter i den Danske Historie blive bekiendte af
